En snak om debatindlægget: Borgerne og civilsamfundets rolle
TV-Kalundborg har snakket med borgmester Martin Damm (V) om et par af de ting, de fire politikere har nævnt i deres debatindlæg hos TV-Kalundborg.dk i dag.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Gunver Jensen (L), Hans Munk (B), Peter Jacobsen (O) og Martin Damm (V) har netop skrevet et debatindlæg, og i den forbindelse har TV-Kalundborg snakket med borgmester Martin Damm (V) om et par af de ting, de har nævnt i deres indlæg.
I nævner placering af velfærdsinstitutioner og kulturudbud I jeres debatindlæg, og skriver: “Kalundborg Kommune er en stor geografisk kommune med mange bysamfund og landdistrikter. Det er vigtigt for sammenhængskraften, at alle kan føle sig som en del af kommunen. Derfor er det et vigtigt opmærksomhedspunkt for os, at kommunes udvikling sker balanceret. Dette gælder eksempelvis ift. placering af velfærdsinstitutioner, kulturudbud og bosætning.”
Men kan I sige mere om, hvad der skal ske helt konkret?
“Ikke nu, men det skal nok komme. For os handler det om, at alle borgere har samme muligheder uanset, hvor I kommunen, de bor.”
I skriver: “Grundet den variation kommunen rummer, er det vigtigt at sikre borgerne og lokalsamfundene muligheder mellem forskellige løsninger og organiseringer. Kun på den måde kan vi sikre, at borgerne kan opretholde god service tæt på, hvor de bor, og lever deres liv.”
Vil det sige flere private aktører på fx sundheds/plejeområdet, eller?
“Ja, det kan det fx være. Det, der er vigtigt for os er, at vi er en stor kommune geografisk, og alle borgerne skal kunne betjenes, og derfor er standardløsninger ikke særlig gode her. Alle borgerne skal have tilbud i nærheden af, hvor de bor.”
I nævner også de frivillige. At der skal satses på endnu flere frivillige. I skriver: “I en fremtid med mangel på arbejdskraft vil civilsamfundet i højere grad skulle være en del af løsningen. Ikke som arbejdskraft men som en stærk lokal ressource, der kan virke forebyggende og være med til at gøre opgaven mindre end den ellers ville have været. Kommunen skal understøtte denne bevægelse gennem øget støtte til frivillige og investering i fælles faciliteter. Ved at opprioritere indsatsen kan vi bedre forebygge ensomhed, styrke med mentale sundhed og trivsel og generelt øge livskvaliteten for borgerne. Vi skal også i højere grad åbne vores egne tilbud så civilsamfundet kan hjælpe til. Gode eksempler er Skolens Venner og Cykling uden alder.”
Hvordan vil I i praksis gøre noget ved det?
“Mange tror, at frivillige er arbejdskraft, der skal overtage det, de ansatte laver, men det er det ikke. Frivillige gør en kæmpe forkel, og de ressourcer i civilsamfundet skal vi, som kommune, kunne understøtte, så det kan folde sig ud. Vi ser ind i en tid, hvor der ikke er folk nok, og derfor skal vi nok satse på mere af det frivillige også. Der er et potentiale der, og vi skal gøre det let at være frivillig.”
Endelig skriver I også om, at der skal være mere dialog med borgerne. I skriver: “Også som kommunalbestyrelse skal vi være bedre til samspillet med borgerne. I en omskiftelig tid er det ikke nok at have dialog ifm. valg. Derfor vil vi opprioritere dialogen og kommunikationen med borgerne. Konkret vil vi indføre en ubureaukratisk måde at stille borgerforslag på. Indføre præhøring af borgere før større tiltag i lokalområderne og i langt højere grad informerer om kommunens virke og de udfordringer og valg kommunen står over for at skulle håndtere”.
Er det på baggrund af den massive kritik, der har været ved fx bioanlægget i Gørlev /Årby industripark? Og skal det skrives ind som en fast procedure?
“Vi har haft nogle sager, ja, og vi bliver nødt til at være mere offensive i vores tilgang og få involveret borgerne mere. Når først tingene kommer i høring, er det ofte for sent, vi mener derfor, at det kan være en god idé at tage en dialog med borgerne, før det bliver til en sag. Der er altså plads til forbedring.”