Vidne hjalp politiet med at standse slingrende bilist

To mænd på 20 og 68 år blev mandag anholdt og sigtet i to sager om påvirket kørsel i Kalundborg.

Vidne hjalp politiet med at standse slingrende bilist
Modelfoto.

Af TV-Kalundborg.dk kontakt@tv-kalundborg.dk

To mænd på 20 og 68 år blev mandag anholdt og sigtet i to sager om påvirket kørsel i Kalundborg.

Et vidne hjalp politiet med at finde en slingrende bil på Hovvejen i Kalundborg, efter at bilen flere gange var kørt over i den modgående vejbane.

Anmeldelsen kom kort efter klokken 18 mandag. Vidnet havde flere gange dyttet af bilisten og fulgte efter bilen for at give politiet oplysninger om, hvor den befandt sig. Takket være oplysningerne kunne en patrulje hurtigt finde og standse bilen. Føreren, en 68-årig mand fra Kalundborg, var påvirket af spiritus og blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

20-årig fik kørselsforbud

Tidligere, klokken 16.30, blev en 20-årig mand fra Herlufmagle anholdt på Nørre Alle i Kalundborg og sigtet for sprit- og narkokørsel. Da den 20-årige er førstegangserhverver, fik han også kørselsforbud.

Begge mænd fik udtaget en blodprøve og blev derefter løsladt. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport tirsdag.

Del