Ny prøvepakke i folkeskolen kan øge pigers karakterforspring

Når eleverne fremover afslutter folkeskolen, bliver det med en ny prøvepakke, som ifølge en analyse fra ROCKWOOL Fonden, kan øge pigernes karakterforspring i forhold til drengene med 17 procent.

 

Ny prøvepakke i folkeskolen kan øge pigers karakterforspring
Færre prøver rammer især de fag, hvor drenge har klaret sig bedst.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Færre prøver rammer især de fag, hvor drenge har klaret sig bedst. Når eleverne fremover afslutter folkeskolen, bliver det med en ny prøvepakke, som ifølge en analyse fra ROCKWOOL Fonden, kan øge pigernes karakterforspring i forhold til drengene med 17 procent.

Fra i år er mundtlig engelsk ikke længere en bunden prøve, som alle elever skal op i, men bliver i stedet en udtræksprøve. Samtidig udgår de skriftlige udtræksprøver, herunder naturfagsprøverne i biologi, geografi og fysik/kemi. Tilbage er blandt andet en række mundtlige prøver, hvor pigerne i gennemsnit klarer sig markant bedre end drengene.

Analysen bygger på karaktererne fra folkeskolens afgangseksamen i 2025 og beregner, hvilken betydning den nye prøvestruktur kan få.

"Elever er sjældent lige gode til alle prøver og fag, og pigerne klarer sig i forvejen bedst i samtlige de bundne prøver, undtagen skriftlig matematik. Det giver pigerne et forspring på næsten et helt karakterpoint, og med den nye prøve-pakke, øger vi så det forspring yderligere, fordi eleverne samlet set får færre af de prøver, som drengene klarede godt," siger Mille Bjørk, analysechef i ROCKWOOL Fonden.

Mundtlig engelsk udgår som bunden prøve

Ifølge analysen var mundtlig engelsk den eksamen, hvor drengene i 2025 opnåede deres højeste gennemsnit med 8,1. Når faget fremover kun bliver en udtræksprøve, forventes det at trække drengenes gennemsnit mere ned end pigernes.

Samtidig udgår de skriftlige naturfagsprøver, hvor drengene tidligere præsterede næsten på niveau med pigerne. Også skriftlig engelsk og den praktisk/mundtlige prøve i idræt er fjernet fra udtrækspakken.

Beregningerne viser, at ændringerne vil øge kønsforskellen i gennemsnittet for de bundne prøver med 0,1 karakterpoint. Da gennemsnittet af de bundne prøver indgår som et væsentligt adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, vurderer ROCKWOOL Fonden, at ændringen kan få betydning.

Færre prøver skal mindske prøvepresset

Den nye prøvestruktur blev vedtaget i 2024 som en del af folkeskolens kvalitetsprogram. Formålet er blandt andet at reducere prøvepresset for elever og lærere samt skabe mere ro og frihed i undervisningen.

Når de skriftlige udtræksprøver fjernes, viser analysen, at både piger og drenge i gennemsnit vil få højere karakterer, men stigningen bliver størst for pigerne. Pigernes gennemsnit forventes at stige med 0,3 karakterpoint, mens drengenes stiger med 0,1 karakterpoint.

Samlet vurderer ROCKWOOL Fonden, at den nye prøvestruktur vil øge pigernes samlede karakterforspring med 0,2 karakterpoint svarende til en stigning på 17 procent.

"Intentionen med færre prøver er jo forståelig. Man vil gerne fjerne en del af det prøvepres, der rammer udskolingseleverne, når de skal afslutte folkeskolen. Men en prøve er ikke bare en prøve, og vores resultater viser, at det har stor betydning for ligheden mellem drenge og pigers karakterer, hvilke prøver man fjerner, og hvilke man beholder. Og det handler ikke kun om fagene, men også om prøveformerne. Mange af de tilbageværende udtræksprøver er prøveformer, som vi ved pigerne typisk klarer sig væsentlig bedre i end drengene. Og karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen er vigtigt, da det er den, der giver adgang til gymnasiet," siger Mille Bjørk.

Del