Stop indbrud i Kalundborg - Hvem kender denne mand

Midt- og Vestsjællands Politi har lagt et opslag med video på Facebook, for at få hjælp til at opklare en række indbrud i Kalundborg

Stop indbrud i Kalundborg - Hvem kender denne mand
Midt- og Vestsjællands Politi beder om hjælp, hvis man kan identificere mand på video.

Af Thomas Gosch kontakt@tv-kalundborg.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har lavet et opslag på Facebook med en video, for at få hjælp til at frem til, hvem der står bag en række indbrud i Kalundborg.

Midt- og Vestsjælland Politi skriver i opslaget:

Vi har på det seneste haft en stribe indbrud i Kalundborg-området. Sammen med vores tryghedsambassadører og lokale nabohjælpere forsøger vi at finde frem til, hvem der begår indbruddene.

I den forbindelse har vi fået denne video fra en hændelse i slutningen af august, hvor en ukendt mand opsøger en adresse i den vestlige del af Kalundborg. En lyssensor får ham tilsyneladende til hurtigt at forlade stedet.

Vi kender ikke mandens formål med at være på stedet, men det kan vi jo spørge ham om, hvis I kan hjælpe med at identificere ham. Ring 114, hvis du kan genkende manden.

Se videoen på Midt- og Vestsjællands Facebookside her.

Del