Mens retssagen kører, graver Vejdirektoratet på omstridt mark

Lodsejere protesterer ikke mod motorvejen, men mod beslutningen om at placere regnvandsbassin på deres jord frem for på kommunens nabomatrikel.

Mens retssagen kører, graver Vejdirektoratet på omstridt mark
Anne Wolfenberg og Peter Olsen fra Tømmerup har stævnet Vejdirektoratet, fordi de mener, at regnvandsbassinet både er placeret det forkerte sted og dimensioneret forkert. Her Anne Wolfenberg. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lodsejere protesterer ikke mod motorvejen, men mod beslutningen om at placere regnvandsbassin på deres jord frem for på kommunens nabomatrikel.

Fem store maskiner er i fuld gang med at etablere et regnvandsbassin på en eksproprieret mark ved Kalundborgmotorvejen – samtidig med at en retssag om ekspropriationens gyldighed verserer.

Søskendeparret Anne Wolfenberg og Peter Olsen fra Tømmerup har stævnet Vejdirektoratet, fordi de mener, at regnvandsbassinet både er placeret det forkerte sted og dimensioneret forkert. De understreger, at de ikke modsætter sig selve motorvejsprojektet, men alene Vejdirektoratets beslutning om at anlægge bassinet på deres jord frem for på den kommunale nabomatrikel.

Mener kommunen burde lægge jord til

Familien har gennem hele forløbet argumenteret for, at bassinet burde placeres på den kommunalt ejede nabomatrikel.

“Dels er den bedre egnet og dels siger lovgivningen, man altid skal anvende den mindst indgribende løsning overfor private lodsejere. Men her har man valgt det stik modsatte,” konstaterer Anne Wolfenberg.

Efter familien anlagde sag mod staten med påstand om, at ekspropriationen er ugyldig, bad deres advokat retten om at få tilkendt opsættende virkning. Det skulle forhindre, at arbejdet blev sat i gang, mens domstolen tager stilling til ekspropriationens gyldighed.

Arbejdet fortsætter trods verserende sag

Retten har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Alligevel er Vejdirektoratet gået i gang med arbejdet på matriklen. I dag, mandag, arbejder fem store maskiner på arealet, mens der ifølge familien ikke bliver arbejdet på de omkringliggende matrikler.

“Det ligner, at de har rigtigt travlt med at gøre alt det arbejde, de overhovedet kan nå. Endda selvom der skal være første retsmøde her i eftermiddag,” fortæller Anne Wolfenberg.

Hun mener, at myndighederne burde have afventet rettens behandling: “Men selvom retten endnu ikke har taget stilling til opsættende virkning, vælger Vejdirektoratet så alligevel at begynde arbejdet. Det er respektløst,” siger Anne Wolfenberg og fortsætter: “De kører derude med fem store maskiner og graver det største hul, man kan forestille sig, og så står man der og kigger på det, mens vi sådan set ikke mener, de overhovedet har lov til at gøre det.”

Ifølge Anne Wolfenberg henviser Vejdirektoratet til, at projektet allerede er godkendt af Ekspropriationskommissionen.

Kritiserer også bassinets størrelse

Familien mener desuden, at regnvandsbassinet er større end nødvendigt. Ifølge Peter Olsen er bassinet dimensioneret til også at håndtere regnvand fra fremtidige til- og frakørselsramper, som ikke er en del af den gældende anlægslov.

“Loven siger, at man ikke må ekspropriere til anlæg, som ikke aktuelt er godkendt, og ramperne er altså kun et hypotetisk fremtidsscenarie. Alligevel eksproprierer man ud over, hvad man må i forhold til lovgivningen, og det vil vi naturligvis ikke finde os i,” fortæller han.

"Vi er ikke imod motorvejen"

Familien understreger, at sagen ikke handler om at forsinke eller forhindre motorvejsprojektet.

“Der er jo ingen, der sætter spørgsmålstegn ved selve motorvejen, så den kunne de jo arbejde på og så vente lidt med bassinet. Men så vælger de i stedet at sætte alt ind på arbejdet med det bassin. Vi modsætter os naturligvis ikke selve vejprojektet, men alene placeringen og dimensioneringen af det bassin, som det sagtens kunne vente lidt med at etablere,” lyder det fra søskendeparret.

Mandag eftermiddag afholdes det første retsmøde om sagens videre forløb. Ifølge Anne Wolfenberg handler mødet ikke om selve spørgsmålet om opsættende virkning, men om den videre proces i sagen. Hun undrer sig derfor over, at arbejdet fortsætter, mens sagen behandles.

“Det er jo simpelthen disrespekt. De kører derude og prioriterer det bassin over alt andet, selvom de ved, at man har en sag kørende. Det ligner da også foragt for retten, at de ikke venter,” siger hun, og slutter af med at sige: "Umiddelbart ser det ikke ud til, at de kører andre steder. De er sendt på sommerferie. I en radius af 2 km sker der intet - udover her altså."

Del