Købstaden er ude, mens mødestaden er inde – sådan tiltrækker byer de unge

Købstaden er ude, mens mødestaden er inde – sådan tiltrækker byer de unge

For nylig viste Sjællandske Nyheder et kort over til- og fraflytning i Danmark .

På Sjælland skilte to provinskommuner sig markant negativt ud: Kalundborg og Ringsted. Begge har et vedvarende problem i konkurrencen med andre danske kommuner.

Det er egentlig et paradoks. Ringsted er et trafikalt knudepunkt midt på Sjælland. Kalundborg har erhvervsvækst i topklasse, historisk bykerne samt havn og natur direkte ind til byen. 

Alligevel taber begge kommuner kampen om nye borgere, mens Roskilde, Holbæk, Slagelse og Faxe ligger i top.

I Kalundborg mener borgmester Martin Damm (V), at den lave tilflytning skyldes mangel på boliger.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen peger dog på, at der trods øget nybyggeri stadig er bygget påfaldende lidt i Kalundborg sammenlignet med nabokommunerne – og at midtbyen samtidig ikke fremstår særlig attraktiv. Det kan være en grund til, at det er svært at tiltrække både borgere og investorer.

Ifølge Jesper Bo Jensen flytter unge til landets største byer for at studere. Når studiet er slut og familielivet begynder, søger mange mod provinsbyer med billigere boliger, gode skoler, trygge rammer og job inden for rimelig pendlingsafstand.

Her ligger en oplagt mulighed for at tiltrække de 25 til 40-årige, hvis byen fungerer i hverdagen.

Ifølge Dansk Erhverv har en levende bymidte stor betydning for over halvdelen af danskernes boligvalg – og for hele 68 procent af unge under 30 år.

Byerne skal bare kunne noget andet end tidligere. Det må vi erkende.

Danmark har mistet over 4.500 fysiske butikker på ti år, og detailhandel kan ikke længere alene bære en levende bymidte. Til gengæld vokser behovet for fællesskab, oplevelser, fritid og identitet.

Mange kommuner arbejder derfor målrettet med at omstille hovedbyerne fra købstad til mødestad.

Det kræver to ting: ægte interesse for byens puls hos politikere og embedsværk – og byplanlægning, der fastholder koncentration i bymidten. Nye funktioner, der kan skabe byliv, bør ikke placeres »et sted i byen«, men inden for den gangafstand mennesker reelt bevæger sig til fods.

Netop derfor bør Kalundborgs og Ringsteds borgmestre interessere sig for deres succesfulde nabobyer.

I Holbæk har man styrket forbindelsen mellem bymidte og havn gennem en kombination af boliger, erhverv og offentlige funktioner. Her bruges fjorden som et fyrtårn for Holbæks identitet og hverdagsliv.

I Køge har kommunen i partnerskab med Realdania By & Byg arbejdet med en ambitiøs plan for at forbinde byen med havnen.

Nye byrum, forbindelser og opholdsmuligheder – blandt andet et nyt gågadestræk med bedre solindfald – har skabt en mere sammenhængende by.

Og modsat København, så tilbyder Køge gratis parkering i to timer, for her vil man gerne sikre, at byens detailhandel kan overleve. Projektet har allerede skabt over 550 boliger ved vandet, og omkring 1.000 flere er på vej.

Kunst og attraktioner bruges bevidst til at give de nye bydele identitet og byliv. 

Næstved skaber byliv i bymidten i et tæt samarbejde mellem kommune, erhverv, cityforening, kulturinstitutioner og uddannelser – resultatet er blandt andet 46 nye forretninger siden 2023 – og meget tilfredse borgere. 

Hvorfor halter Ringsted og Kalundborg så bagud?

Ringsteds udfordring er, at station, bymidte og outlet-center ligger spredt. Kalundborg mangler en samlet fysisk og kulturel retning, der gør det lige så attraktivt at bo som at arbejde.

Samtidig er Kalundborg i fuld galop med at skabe en udfordring, der minder om Ringsteds.

Store butikker, nyt hotel, offentlige funktioner og nye uddannelser placeres et par kilometer fra bymidten. Det skaber trafik, men ikke byliv.

Byliv opstår derimod ved at samle de funktioner, mennesker bruger dagligt, suppleret med opholdsmuligheder og aktiviteter, man spontant kan deltage i – som bibliotek, læge, skoletandlæge, apotek, foreningsliv, butikker, leg, kultur og offentlig service.

Der bor 16.558 mennesker i Kalundborg.

Manglen på byliv gør netop, at legetøjsforretningen lukker nu og byen ikke engang har en selvstændig bager. Det er skidt.

Lokalpolitikerne i Ringsted er begyndt at lytte til borgerne, som ønsker et byliv. Fra politisk hold anerkender man udfordringen og arbejder nu aktivt med at styrke bymidten.

Indsatserne omfatter fortætning samt omdannelse af udtjente bygninger til boliger, nye kultur- og velfærdsfunktioner, bedre rammer for handelslivet, mere attraktive ruter for gående og cyklister samt at forskønne og udvikle det, som giver byen identitet. 

Alle kommuner har en lovpligtig strategi for deres udvikling. Ofte er det flotte og ordrige dokumenter, som revideres hvert fjerde år, men ikke altid kobles til konkret fysisk handling.

Måske burde flere i Kalundborg lytte til fagfolk som Jesper Bo Jensen – og til arkitekten Jan Gehl, som verden over arbejder med at skabe »byer for mennesker«.

Samfundet har ændret sig.

I dag er det bystruktur, sammenhæng og identitet, der afgør, hvordan en by opleves at leve i.

Mennesker tiltrækker mennesker. Skal man fastholde de næste generationer og tiltrække nye borgere, kræver det mere end blot en bolig i en provinsby.