Kun hver femte søger en videregående uddannelse uden for de største byer

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fald i antallet af ansøgere uden for de fire største studiebyer bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, der efterlyser flere initiativer til at styrke uddannelsesmiljøerne i resten af landet.

Kun 21 procent af årets ansøgere til en videregående uddannelse har søgt mod et uddannelsessted uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det viser årets kvote 1-tal.

I alt har 17.681 søgt ind på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er 880 færre end i 2025. Til sammenligning har 66.362 søgt mod København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Frygter konsekvenser for uddannelser uden for de største byer

Udviklingen vækker bekymring hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

"Der skal kraftigere midler i brug, hvis vi vil have flere unge til at vælge uddannelser uden for de fire største byer, hvilket er vigtigt for udvikling i hele landet. Det er ikke nok at placere flere uddannelser decentralt, hvis de unge ikke kan se fordelene ved at uddanne sig i fx Thy eller Sønderborg. Der skal flyttes uddannelser fra de største byer til resten af landet, og det skal gøres mere attraktivt at tage en uddannelse uden for de største byer."

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået en differentieret SU til studerende på uddannelser uden for de fire største byer. Organisationen peger desuden på praktikpladser, studierelevante jobs og lokal jobgaranti som vigtige redskaber til at gøre uddannelserne mere attraktive.

Efterlyser stærkere lokale studiemiljøer

Ifølge Steffen Damsgaard handler det ikke om at gøre mindre uddannelsesbyer til storbyer, men om at styrke de lokale muligheder.

"Vi kan aldrig gøre Skive til Aarhus, og det skal vi heller ikke forsøge, men der ligger et enormt potentiale i at lave nogle stærke faglige miljøer sammen med de mange spændende virksomheder og erhvervslivet lokalt, som kan være tillokkende for mange unge, ligesom etablering af uddannelseskollegier og attraktive studiemiljøer er en nødvendig løsning. Dét er tiltag, der bør få mere politisk opmærksomhed."

###REKAME2###

Risiko for lukning af uddannelser

Hvis udviklingen fortsætter, kan det få konsekvenser for de mindre uddannelsessteder, advarer Landdistrikternes Fællesråd.

"Jeg vil gerne rose den politiske indsats, der har bidraget til, at der trods alt er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart, men omfanget er slet ikke tilstrækkeligt, og det kan tydeligvis ikke stå alene."

"Skal vi undgå, at de mindste uddannelsessteder må lukke, hvilket vil medføre endnu færre uddannelsesmuligheder uden for de største byer, så skal vi vende udviklingen. Det vil kræve langt flere ressourcer, og det bør indgå som et vigtigt element i regeringens kommende helhedsplan for et land i bedre balance," understreger Steffen Damsgaard.

Han peger samtidig på, at videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for både erhvervsudvikling og bosætning uden for de største byer.

"Uddannelser og uddannelsesmiljøer har i stadig stigende grad betydning for, hvor virksomheder vil placere sig og udvikle sig, og det har samtidig stor betydning for bosætning, ikke mindst i vores yderkommuner, hvor der i forvejen er færrest videregående uddannelsesmuligheder."

"Trods store indsatser fra kommunerne for at trække unge tilbage fra de største byer efter endt uddannelse, så er det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Derfor er videregående uddannelser i hele landet afgørende for samfundsudviklingen. Det gælder også for de sundhedsrettede velfærdsuddannelser, så vi sikrer, at der også er nok medarbejdere, dér hvor sundhedsudfordringerne er størst," slutter Steffen Damsgaard.