Bil brændt totalt ud
Torsdag aften fik Vestsjællands Brandvæsen en anmeldelse om brand i en bil, der stod i det fri.
Bilen brændte totalt ud, men der var tilsyneladende ingen tilskadekomne. Foto: Brian Kristensen
Video: Brian Kristensen
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
Bilen stod i flammer midt på vejen, da Vestsjællands Brandvæsen ankom til Ølesvej på Røsnæs omkring kl. 20 torsdag aften.
Bilen holdt midt på vejen, og et vidne på stedet hørte, at mindst tre af bilens dæk eksploderede. Brandvæsnet fik styr på ilden, men bilen brændte fuldstændigt ud.
Der kom tilsyneladende ingen til skade, og årsagen til, hvordan branden er opstået, er på nuværende tidspunkt ukendt for redaktionen.