Under byens tage begejstrede på Kontoret
Mandag aften afviklede Kalundborg Blues- og Jazzklub et arrangement på Kontoret.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Kalundborg Blues- og Jazzklub holdt mandag aften koncert på Kontoret med Under Byens Tage.
Under Byens Tage gav mandag aften på Kontoret koncert, hvor de blandt spillede numre af Leo Mathiesen, Monica Zetterlund, Kai Normann Andersen, Grethe og Jørgen Ingemann og Elvis Presley.
Bandet leverede desuden også en omskrivning af sangen 'Hvad skal vi med kvinder 'til 'Hvad skal vi med manden', hvilket var en humoristisk omskrivning, der faldt i publikums smag.
Sangerinden Karoline Lindager har en dejlig stemme og gik ned blandt publikum, mens hun sang.
Under Byens Tage består, ud over Karoline Lindager, af Ulrik Hansen på trommer, Poul Erik Kristiansen på guitar, Thomas Hassø på klaver, og Finn Appeldorff på bas.
Koncerten var arrangeret af Kalundborg Blues- og Jazzklub.