Ubberup Konferencegaard samler selskaber til stor julefest
Selvom der endnu er nogle måneder til jul, er planlægningen af årets julefrokoster allerede i gang.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Julemaden, drikkevarerne og underholdningen er tænkt ind på forhånd, når Ubberup Konferencegaard i november og december inviterer virksomheder, foreninger og private selskaber til alt inklusive-julefrokoster.
Selvom der endnu er nogle måneder til jul, er planlægningen af årets julefrokoster allerede i gang. På Ubberup Konferencegaard tilbyder man i år en samlet løsning, hvor gæsterne kan koncentrere sig om selskabet og festen, mens der bliver sørget for både mad, drikkevarer, musik og dans.
Julefrokosterne er rettet mod blandt andre virksomheder, venner, foreninger og andre selskaber, der ønsker at holde julefrokost uden selv at skulle stå for de praktiske detaljer.
Tre serveringer og drikkevarer ad libitum
Julemaden leveres af Madhuset Ubberup og består af tre serveringer med klassiske julefavoritter. Maden tilberedes med fokus på lokale og økologiske råvarer.
Under hele aftenen er øl, vin, sodavand, kaffe og te, snaps samt udvalgte drinks på fad inkluderet ad libitum.
“Vi glæder os til at byde velkommen i Ubberup Konferencegaards hyggelige rammer. Når gæsterne kommer, skal de kunne slippe planlægningen og bare nyde aftenen sammen. Vi sørger for mad, drikkevarer og julefest – gæsterne skal bare møde op og hygge sig, med venner og kolleger” siger Peter Mejnertsen, direktør på Ubberup Konferencegaard.
Flere selskaber samles på dansegulvet
Efter middagen bliver de forskellige selskaber samlet til én stor julefest. Her fortsætter aftenen med DJ, bar og dansegulv i den historiske Ubberup Salen anno 1899.
Julefrokosterne afholdes på udvalgte datoer i november og december 2026 og varer syv timer fra kl. 18 til 01.
Det er desuden muligt at booke overnatning på Ubberup Konferencegaard for gæster, der ikke ønsker at tænke på hjemtransport efter festen. Der er dog et begrænset antal sengepladser, og stedet opfordrer derfor interesserede virksomheder og selskaber til at være ude i god tid.