Trine har modetøj til kvinder i alle aldre
Butik Trine i Høng Centret har 42 år på bagen. Helt tilbage fra 1984 har butikken solgt modetøj til kvinder i alle aldre.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Butik Trine blev helt tilbage i 1984 etableret på Hovedgaden i Høng, men flyttede ind i Høng Centret, da det blev bygget i 1988.
Butikken har udvidet og råder nu over 688 kvadratmeter, som er fyldt med modetøj til kvinder i alle aldre.
“Det er noget af det, vi går rigtig meget op i. At der er noget for den unge pige og for de ældre kvinder. Og i størrelser op til 58,” fortæller Birgit Petersen, der sammen med Mogens Gyldenvang ejer Trine.
At butikken har mange loyale kunder, er tydeligt. I Butik Trine kender man sine kunder og går op i at give en nærværende og personlig service.
Også personalet er loyalt. Der er fem trofaste fuldtidsansatte. To af dem kan i år fejre 25-årsjubilæum.
“Det betyder også rigtig meget, at personalet kan lide at være her og bliver længe. Det er vigtigt,” siger Birgit Petersen.
Butikken forhandler et stort antal kendte modetøjsmærker, og lige nu gør man klar til det årlige sommerudsalg, som starter torsdag den 25. juni klokken 9.30.