Bobler og opera i Kordilgade

På næste fredag er der optakt til et stort event i Havneparken i juni, som blandt andet byder på opera. 

Bobler og opera i Kordilgade
Operasanger Guido Paevalatu kommer til Kordilgade 36 og fortæller om Opera Mellem Himmel og Hav. PR foto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Turistforening arrangerer sammen med Kalundborg Bibliotek og Havneparkens restauranter en festlig dag for hele familien i Havneparken fredag den 26. juni.

Men inden da er der optakt til det alsidige program, der indeholder jazz med det lokale band Under Byens Tage, opera med ensemblet Opera Mellem Himmel og Hav og aftenen afsluttes med Kings of Rock.

Der vil desuden være legeland, kreaværksted og mulighed for at købe mad, drikke, is, slushice og popcorn.

Men allerede på fredag den 8. maj kan man få lidt mere at vide. 

Det kan man i Kalundborg Turistforening, som ligger på Kordilgade 36, hvor man kan møde operasanger Guido Paevalatu, leder af operaensemblet Opera Mellem Himmel og Hav.

Guido vil fortælle om ensemblet, om koncerten den 26. juni i Havneparken og synge nogle sange.

Alle er velkommen og der vil være bobler til de fremmødte så længe lager haves. 

Del