Midt- og Vestsjællands Politi sendte en særlige - poetisk - hilsen til Kalundborg Rock'er
Nærpolitiet i Kalundborg fik under Kalundborg Rock'er lavet en video - og en fabulerende tekst.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg
Midt- og Vestsjællands Politis nærstation i Kalundborg havde sendt patruljevogne og betjente ud på festivalpladsen for at holde øje med menneskemængden.
Politiet optog en dronevideo og sendte den efterfølgende til Midt- og Vestsjællands Politis kommunikationsafdeling.
er fik en kommunikationsmedarbejder fat i videoen og forfattede en fabulerende, poetisk og sjov tekst, som senere blev slået op på Facebook.
Opslaget lød sådan:
Kalundborg Rockede - men var ikke ude af kontrol
Kalundborg Rocker er vel overstået, og vi vil gerne sige tak for en rigtig god festival med masser af musik, glade mennesker og meget få problemer.
Selvom 𝗦𝘂𝘀𝗽𝗲𝗸𝘁 var på scenen, var der heldigvis ikke meget suspekt opførsel blandt publikum.
𝗨𝗱𝗲 𝗮𝗳 𝗞𝗼𝗻𝘁𝗿𝗼𝗹 stod også på plakaten – men det gjorde festivalen bestemt ikke. Tværtimod havde langt de fleste rigtig fint styr på både sig selv og hinanden.
Selvom der både var 𝗔𝗗𝗛𝗗 og 𝗦𝗸𝗮𝗿𝗻𝗲𝘁 på programmet, og mange blev lidt 𝗗𝗶𝘇𝘇𝘆 undervejs og begyndte at 𝗠𝘂𝗺𝗹𝗲 lidt, var der generelt god ro og orden.
Så stor tak til alle jer festivalgæster for ikke at gå helt 𝗦𝗲𝗹𝗺𝗮𝗻𝗶, og en særlig tak til arrangører, vagter og frivillige, der var med til at gøre Kalundborg Rocker til en festlig og tryg oplevelse.
Stemmerne var måske lidt 𝗛𝗮𝗿𝘀𝗸𝗲 dagen derpå, og benene kunne sikkert også mærke de mange timer foran scenerne – men vi håber, at I er klar igen næste år.
Tak for festen, Kalundborg
Hilsen Nærpolitiet