Kæmpe dansefest i Gimle

Fredag aften sydede og boblede det i Gimle i Føllenslev, hvor det aarhusianske reggaeband Total Hip Replacement fik salen i kog.

Kæmpe dansefest i Gimle
Total Hip Replacement fik folk op ad stolene og ud på dansegulvet. Foto: Emil Markland

Video: Emil Markland

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Fredag aften havde Kulturhus Gimle i Føllenslev inviteret det aarhusianske reggaeband Total Hip Replacement en tur over Storebælt.

Inden bandet gik på scenen, havde de gæster, der havde købt spisebillet, nydt et måltid mad i Gimles kælder. Menuen stod på krondyrragout med et afrikansk touch og kartoffelmos, blomkålssalat, salat med rosenkål og grapefrugt samt bagte, fyldte peberfrugter.

Så snart bandet slog den første akkord an, blev dansegulvet fyldt, og sådan forblev det koncerten igennem.

Næste koncert i Gimle er fredag den 11. september, hvor Los Cubraz sørger for cubansk musik med høj energi og fantastisk latinamerikansk stemning. 

Gimle er drevet af frivillige, der står for alt fra madlavning til musikbooking. Se mere på Gimles hjemmeside.  

Del