Fra Badehotellet til dansegulvet

Skuespiller Morten Hemmingsen tager publikum med bag kulisserne på Badehotellet og Vild med dans.

Fra Badehotellet til dansegulvet
Skuespiller Morten Hemmingsen gæster Ubby Bibliotek og Forsamlingshus.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Skuespiller Morten Hemmingsen tager publikum med bag kulisserne på Badehotellet og Vild med dans, når han tirsdag den 8. september gæster Ubby Bibliotek og Forsamlingshus. Aftenen byder både på foredrag, musik og mulighed for fællesspisning.

Hvordan er det at blive kendt som karakteren ”Morten” fra Badehotellet – og siden træde ud af sin komfortzone og ud på dansegulvet i Vild med dans?

Det fortæller Morten Hemmingsen om, når Kalundborg Biblioteker i samarbejde med Hvidebæk Lokalråd inviterer til foredraget Fra Klitsand til dansegulv tirsdag den 8. september.

Her tager skuespilleren publikum med på en personlig og humørfyldt rejse gennem arbejdet med Badehotellet, deltagelsen i Vild med dans og livet som skuespiller.

Undervejs bliver der fortalt sjove historier fra arbejdet bag kulisserne og delt hemmeligheder fra optagelserne.

Musik bliver også en del af aftenen

Det bliver ikke kun historierne, der kommer i centrum. Foredraget byder også på musikalske indslag fra Badehotellet og fra Morten Hemmingsens karriere i øvrigt.

Arrangementet finder sted i Salen på Ubby Bibliotek og Forsamlingshus på Hovedgaden 19 i Jerslev Sjælland.

Billetter og tilmelding

Der er mulighed for enten at købe billet til selve foredraget, som begynder kl. 19 og slutter kl. 21, eller kombinere oplevelsen med fællesspisning fra kl. 18. Menuen er sammensat af Kim Kok ved Ubby Forsamlingshus.

Billetter købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside under ”Det sker”, og tilmeldingsfristen er fredag den 4. september kl. 10. Det er desuden muligt gratis at melde sig ind i Biblioteksklubben, hvor nye medlemmer får en lille gave. Man behøver dog ikke være medlem for at deltage i arrangementet.

Del