Svebølle Lokalråd vil samle underskrifter

Svebølle Lokalråd har fået nok: De mener kommunen nøler i forhold til skimmelsvamp-problemerne i Svebølle Hallen og i forhold til farlige skoleveje. Nu vil de samle underskrifter. 

Svebølle Lokalråd vil samle underskrifter
Kælderen under Svebølle Hallen er fuld af skimmelsvamp. Arkivfoto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Svebølle Lokalråd vil samle underskrifter på lørdag den 8. august på Svebølle Centertorv. 

Man har nemlig fået nok i forhold til Kalundborg Kommune, som lokalrådet mener nøler i forhold til de skimmelsvamp-problemer, der er i Svebølle Hallen, men også i forhold til trafiksikkerheden. 

Det opfordrer lokalrådet til i et Facebookopslag. 

Her skriver de blandt andet at man på et dialogmøde torsdag den 18. juni blev enige om at sende en officiel henvendelse til Kalundborg Kommunalbestyrelse vedrørende trafiksikkerheden i Svebølle. Den er nu afsendt, så den ligger klar til budgetforhandlingerne lige efter sommerferien.

Det, man opfordre kommunen til, er at afsætte anlægsmidler i det kommende budget til en sikker cykel- og gangsti på Frederiksberg og Højbjergvejen.
En egen trafiktælling viser, at der kører 4742 biler på den østlige skoleven i døgnet. Og ati I den kritiske skoletid mellem kl. 7 og 8 om morgenen passerer der en bil hvert 10. sekund. En skoleelev på cykel bliver overhalet af omkring 40 biler – heraf fem lastbiler eller busser – i morgenmørket.
Lokalrådet peger på to konkrete løsninger: En tunnel under banen eller en let cykelbro hæftet på Frederiksbergbroen.
Hal fuld af skimmel
Hvad angår skimmelsvamp-problemerne i Svebølle Hallen mener lokalrådet, at kommunen slet ikke gør nok for at komme problemerne til livs. Man har endda valgt at flytte dagplejens legestue fra OLD SBI-lokaler til  Svebølle Hallen - direkte ovenpå den lukkede, skimmelramte kælder. Man har i flere år kendt til skimmelproblemerne i halkælderen. 
Både den livsfarlige skolevej og den skimmelramte idrætshal er resultatet af mange års manglende vedligeholdelse og politisk passivitet, mener lokalrådet og derfor opfordrer man alle lokale forældre, bedsteforældre, foreningsaktive og bekymrede borgere til at handle og støtte underskriftindsamlingen. 
Den foregår som nævnt lørdag den 8. august fra klokken 14 til 15 på Svebølle Centertorv og igen mandag den 10. august fra klokken 16 til 17.  Det er også muligt at skrive digitalt under

 

Del