Sommerjazz på Kontoret på årets varmeste dag

Lørdagens jazz på Kontoret blev en varm en af slagsen. 

Sommerjazz på Kontoret på årets varmeste dag
After Beat spillede til sommerjazz på kontoret. Privatfoto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg-dk

Lørdag middag spillede After Beat  til sommerjazz på årets varmeste dag. Der var cirka 75 gæster, som hyggede sig i varmen i Kontorets gårdhave. 

AfterBeat gav en sprudlende koncert og skabte en rigtig god stemning i gårdhaven på Kontoret, hvor Kalundborg Blues- og Jazzklub de følgende lørdage har sørget for god musik. 

Morten Nystrup fra Kontoret satte isvand på bordene og der var sat vifter op på scenen til musikerne, som svedte i varmen.

Der er musik igen på lørdag den 4. juli, hvor Paul Harrisson Band kommer og spiller. 

Hver gang der er sommerjazz, begynder musikken klokken 12. Bandet spiller en time, hvorefter der er pause med mulighed for at købe smørrebrød. Efter pausen spiller bandet endnu en time.

Man kan se hele programmet for sommerjazz her

Del