ScanHuse holder åbent hus i Spangsbro

ScanHuse bygger på Spangsbro Vænge. 62 boliger i alt, og nu er der mulighed for at komme til åbent hus. 

ScanHuse holder åbent hus i Spangsbro
Der er åbent hus på Spangsbro Vænge. Her kan man opleve fem typer lejemål som ScanHuse står bag. Foto: Scan Huse

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

ScanHuse ApS har bygget en række lejeboliger ved Spangsbro, og er nu klar til at fremvise prøveboliger i etape 2 af projektet. 

Det sker torsdag den 30. april, hvor man mellem klokken 15 og 17 kan kigge ind på adressen Spangsbro Vænge 47-62, 4400 Kalundborg, hvor der er fem prøveboliger at kigge på.

Lejemålene er på 65, 75, 85, 95 og 105 kvadratmeter.

Etape 1 i projektet er de 58 udlejningsboliger på Klokkerhøj, hvor alle 58 boliger er udlejet og hvor de sidste lejere flytter ind 1. maj 2026. 

Spangsbro Vænge består af 62 lejeboliger med indflytning i perioden 1. september 2026 til 1. juni 2027, hvoraf omkring 25 er udlejet. 

Alle er velkommen og ScanHuse ApS ser frem til at vise boligerne frem og fortælle om projektet. 

Der er ingen tilmelding, man møder bare op.

Opskrivning til bolig kan ske her.

Del