Røde Kors peger på stor ulighed i danskernes hjemmeberedskab

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mens myndighederne opfordrer danskerne til at have mad, vand og andre nødvendige forsyninger klar til mindst tre dage, viser en ny analyse fra Røde Kors, at mange økonomisk trængte familier slet ikke har mulighed for at opbygge et hjemmeberedskab.

Undersøgelsen bygger på svar fra 2.137 forældre, der har modtaget julehjælp, og tegner ifølge Røde Kors et billede af både økonomisk pres og stor utryghed blandt nogle af landets mest sårbare familier.

Halvdelen af de adspurgte svarer, at de ikke har mad og drikke nok til at klare sig i tre dage i tilfælde af en samfundskrise. Til sammenligning gælder det 24 procent af den generelle befolkning.

En af respondenterne beskriver situationen sådan: ”Vi har ikke engang råd til at komme igennem en måned med mad osv. Der er ingen luft i økonomien til forberedelse.”

Flere føler sig uforberedte

Analysen viser også, at økonomisk trængte borgere er dårligere stillet på andre områder af hjemmeberedskabet, blandt andet når det gælder el, varme og adgang til fm-radio.

Ifølge beredskabschef i Røde Kors, Louise K. Jühne Paulsen, oplever mange familier anbefalingerne som urealistiske.

”Tallene viser desværre, at anbefalingerne om hjemmeberedskab ikke er realistiske for mange familier i Danmark, og flere uddyber i undersøgelsen, at de slet ikke kan se for sig, hvordan de skal kunne bygge et lager op, når de ikke kan få pengene til at række til hverdag. Det er en følelse af afmagt hos dem, men bidrager også til en frygt for, at de er prisgivet og i øvrigt selv skyld i det, skulle krisen komme og de ikke er forberedte,” siger hun.

Frygt for krig og forsyningskriser

Undersøgelsen peger samtidig på, at økonomisk trængte borgere i langt højere grad bekymrer sig om større samfundskriser end resten af befolkningen.

44 procent svarer, at de er bekymrede for, at Danmark bliver ramt af en militær konflikt. I den generelle befolkning gælder det 13 procent.

Bekymringen for en forsyningskrise er også markant højere blandt økonomisk trængte familier. Her svarer 45 procent, at de frygter en sådan situation, mens tallet i den øvrige befolkning er 16 procent.

”For nogle fylder katastrofetankerne det hele. Det handler især om, at de er usikre på, hvordan de selv skal handle i en krise, og frygten for ikke at kunne passe på deres børn i en krisesituation,” forklarer Louise K. Jühne Paulsen.

Hun opfordrer samtidig myndighederne til tydeligere at fortælle, hvilken hjælp udsatte borgere kan forvente i tilfælde af en krise, hvis de ikke selv har mulighed for at etablere et hjemmeberedskab.