PS Swingband fyldte igen gårdhaven med sommerjazz
Bandet leverede en smittende spilleglæde og formåede at få publikum med, da de spillede for de mange fremmødte.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Endnu en gang var der fuldt hus til sommerjazz i Kontorets gårdhave, hvor PS Swingband stod for underholdningen. Bandet leverede en smittende spilleglæde og formåede at få publikum med, da de spillede for de mange fremmødte.
Sommerjazzen på Kontoret i Kalundborg fortsætter lørdag den 8. august klokken 12.00, hvor Jensens Jazz Serenades gæster gårdhaven. Der kommer typisk mellem 150 og 200 gæster til koncerterne.
Kontoret står for salg af drikkevarer og smørrebrød ved de ni sommerjazzkoncerter. Hver koncert begynder klokken 12. Bandet spiller en time, hvorefter der er pause med mulighed for at købe smørrebrød. Efter pausen spiller bandet endnu en time.
Sommerjazzen begyndte lørdag den 20. juni og afsluttes lørdag den 22. august, hvor Holtsø og Wittrock spiller blues.