Plejehjemsbeboere kom på biltur

Forleden var otte veteran - og amerikanerbiler taget på tur til plejehjemmet Nyvangsparken i Kalundborg. Her hyggede de med beboerne og tog de, der havde lyst, med ud på en køretur. 

Plejehjemsbeboere kom på biltur
Forleden fik beboerne i Nyvangsparken besøg af otte veteran- og amerikanerbiler, der bød på en kørertur i det fine vejr. Foto: Erik Nielsen

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Glenn Swärd fra Havneparkssparkerne havde forleden arrangeret en tur til plejehjemmet Nyvangsparken, hvor i alt otte veteran- og amerikanerbiler deltog.

Først kørte man op til plejehjemmet og stillede bilerne frem. Efterhånden fik de forskellige chauffører beboerne med ud i bilerne og kørte en tur med dem,

"Jeg kørte selv fire ture, både med en enkelt passager, men også med flere. Og det er sådan, at beboerne kan køre med flere gange og i flere biler," forklarer Glenn Swärd.

Der er ikke nogen bestemt rute for køreturene, men Glenn Swärd plejer at køre en tur ned til vandet ad Kystvejen og en tur rundt i byen.

Næste torsdag gentager man køreturene, men denne gang med beboerne fra Jernholtparken.

Del