Ole Gas og Mortensen kommer til Eskebjerg

Ole Gas og Mortensen kommer til Eskebjerg
Oplev Ole Gas og Mortensen med Kim Larsen-hits, fællessang og hyggelig stemning i Eskebjerg Forsamlingshus. PR foto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Den populære Ole Gas, som har turneret rundt i hele landet de sidste 15 år som solist og
med band, er nu klar med et duo-udspil. Oplev det i Eskebjerg Forsamlingshus. 

Ole Gas og Mortensen giver den gas i noget, der ligner Kim Larsen- Karsten Skovgaard- konstellation. Mortensen er til daglig lead-guitarist i Ole Gas Band, men Ikke mange formår at kopiere Skovgaards guitarspil, som Mortensen gør.

Han ligger op ad Skovgaards stil og med Oles stemme, der af mange betegnes som den bedste Kim Larsen- plagiat, ja så er der lagt op til den helt store Kim Larsen-fest. 

Man kan opleve duoen i Eskebjerg Forsamlingshus fredag den 11. september, hvor koncerten begynder klokken 20. 

Arrangør er Eskebjerg Forsamlingshus i samarbejde med Liv i Forsamlingshusene. Der vil være salg af drikkevarer, og billetter kan købes via dette link. 

Del