Ny rekord i lokal indsamling

Der var stor begejstring, da årets indsamling i Kalundborg løb af stablen søndag.

Ny rekord i lokal indsamling
Årets indsamling satte rekord med 63 besatte ruter, og der blev i alt samlet 153.186 kroner ind.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Der var stor begejstring, da årets indsamling i Kalundborg løb af stablen søndag. De to nye indsamlingsledere, ægteparret Susanne og Klaus Koksby Hansen, samt Herman Hansen fra Kræftens Bekæmpelses bestyrelse i Kalundborg, blev ifølge arrangørerne helt blæst bagover over den store opbakning.

SJF Bank lagde igen lokaler til indsamlingen, som banken har gjort i de seneste 25 år. Her blev indsamlingsbøtter med rutevejledning m.m. udleveret søndag kl. 10.

Årets indsamling satte rekord med 63 besatte ruter, og der blev i alt samlet 153.186 kroner ind. Beløbet var fordelt omtrent ligeligt mellem kontanter og MobilePay.

Der blev også talt op fra indsamlinger i resten af kommunen, hvor Høng, Gørlev og Hvidebæk kom forbi med deres indsamlingsbøtter sidst på dagen.

Flere lokale virksomheder bidrog med lidt lækkert til indsamlerne. Der var desuden dækket op til stort kaffebord, hvor de gode historier kunne deles. Kvickly, Meny og Rema 1000 på Klosterparkvej sponsorerede vand, kage og frugt til arrangementet.

Del