Oplev en nat i naturen

Danmarks Naturfredningsforening er klar med en oplevelse lidt ud over det sædvanlige - en nat i naturen.

Oplev en nat i naturen
Der sker mere end man tror om natten. Det kan man opleve, når Danmarks Naturfredningsforening inviterer på 'Nat i Naturen'. Foto: DN
Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk
Kom med ud i mørket og vær med, når Danmarks Naturfredningsforening undersøger nattens dyr. Her er der særlig fokus på flagremus og natsværmere, men hvem ved hvad man kan støde på i natten?
Måske kommer ræven eller en mår forbi?
Det kan man finde ud af, hvis man tager med ud til Naturskolen på Røsnæsvej 460 lørdag den 5. september klokken 19, hvor Danmarks Naturfredningsforening inviteter på 'Nat i Naturen.

Arrangementet er for alle. Både børn og voksne er velkomne, men da man kommer udenfor stierne og op i bakkerne, så er det en fordel at være godt til bens.

Gode sko og varmt tøj er vigtigt, da det kan blive koldt. Siddepuder eller campingstole og måske et tæppe er en fordel hvis man værdsætter lidt komfort og selv kan bære det i terrænet.

Fra parkeringspladsen begiver man sig ud i Vindekildes bakker med flagremusdetektor og lokkemidler til natsværmerne.

DN forventer at afslutte på P-pladsen ved Naturskolen omkring klokken 22.00, men da det er Naturstyrelsens område, så er det tilladt at blive så længe man vil på egen hånd.

Bemærk at arrangementet ikke inkluderer mad og drikke.

Del