Marlies vil sikre kvinder tidligere hjælp i overgangsalderen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Marlies Eriksen fra Kalundborg har stillet et borgerforslag, fordi hun for fire år siden selv stod i sit livs krise.

I 2022 var hun og hendes familie taget på ferie, da hun ud af det blå fik det dårligt psykisk.

“Jeg kan bedst forklare det som, at lyset i mig bare slukkede. Jeg havde det så skidt, og måtte sige til min mand, at han ikke måtte gå fra mig. Jeg var ikke bange for, at jeg ville gøre noget ved mig selv, men jeg var bange,” fortæller hun.

Hvad Marlies Eriksen ikke vidste dengang er, at depressive tanker kan være et symptom på overgangsalder. Inden ferien havde Marlies Eriksen opsøgt sin læge, fordi hun havde taget på og mistænkte, at hun måske var på vej i overgangsalderen. Men lægen afskrev, at det var overgangsalder. I stedet udskrev han vægttabsmedicin til hende. Da hun kom hjem fra ferie, blev hun ved med at være trist.

“Så fik jeg taget en masse prøver både hos egen læge, men også på et privathospital. Og på det tidspunkt var der ingen, der lagde noget sammen. Jeg havde det dårligt i et halvt år,” fortæller Marlies Eriksen.

Undervejs kom hun på antidepressiv medicin, men det hjalp slet ikke.

“Jeg lå i fosterstilling og kunne ingenting. Det føltes sådan, at når jeg vågnede om morgenen, tænkte jeg, hvis det er sådan, at det skal være, så har jeg faktisk ikke lyst til at være her mere,” fortæller hun og uddyber: “Det var ikke, fordi jeg var til fare for mig selv, men jeg havde det sådan, at hvis jeg ikke vågnede, ville det vel være fint nok.”

“Når man er mor til to dejlige børn, har en fantastisk familie og virkelig gode venner, og man alligevel har det sådan, så er der jo noget helt galt.”

Fra psykiske til fysiske symptomer

Efter et halvt år trappede Marlies Eriksen ud af medicinen med hjælp fra en psykiater. Siden har hun haft det godt. Da hun for nylig fik fysiske symptomer på overgangsalder, opsøgte hun igen hjælp og kom denne gang i hormonbehandling. Nogle kvinder oplever ingen eller kun milde symptomer i overgangsalderen, mens andre oplever svære. Nogle symptomer kan stå på i flere år, mens andre er mere midlertidige. Intensiteten kan også svinge over tid.

Her gik det op for hende, at hvad hun havde oplevet for fire år siden sandsynligvis var et tegn på, at hun allerede dengang var i overgangsalder. Overgangsalderen kan hos mange kvinder give udslag i psykiske symptomer som stress, humørsvingninger og angst. Men også andre begivenheder, som mange møder midt i livet, kan spille ind. Derfor kan det være vanskeligt at skelne, hvad der skyldes overgangsalderen, og hvad der har andre årsager.

“Det er lidt mere legitimt at tænke, at det er overgangsalder, når man er 52 år, som jeg er nu. Derfor begyndte jeg at opsøge viden omkring det og kunne så se, at nogle af de ting, jeg slås med, passer sammen med det at være i overgangsalder,” forklarer Marlies Eriksen.

Det skal ikke afhænge af tilfældet

Hun mener, at det i dag er for tilfældigt, om kvinder får den rette hjælp og viden til at komme igennem overgangsalderen. Derfor har hun stillet sit borgerforslag. Her foreslår hun, at kvinder allerede fra 40-45-årsalderen indkaldes til konsultation via e-Boks, som man kender det fra indkaldelser til de nationale screeninger.

Marlies Eriksen håber, at hendes borgerforslag kan være med til, at kvinder fremover får mere viden og hjælp i forbindelse med overgangsalderen. Hun foreslår også, at konsultationerne foregår på specialiserede regionale centre, hvor kvinderne kan få vurderet deres symptomer, menstruationshistorik og få lavet relevante helbredsundersøgelser.

“Havde jeg på forhånd fået at vide, at der kunne komme symptomer som for eksempel depression, så havde jeg ikke panikket, som jeg gjorde dengang,” siger Marlies Eriksen.

Hjælp til alle kvinder i fremtiden

For at få borgerforslaget til behandling i Folketinget, skal det have 50.000 underskrifter.

“Jeg håber virkelig, at det her er et forslag, der kommer igennem i en eller anden form. Så når andre kvinder kommer i den alder, herunder også min datter, så får de hjælp tidligere i forløbet, så de har en viden, en rygsæk, som de kan handle ud fra, ligesom vi har med alle mulige andre ting,” siger Marlies Eriksen og fortsætter:

“For to måneder siden, fik jeg hormonplaster, hvilket jeg fik det væsentlig bedre af, men blødte. Jeg fik så et andet præparat, men det gav mig samme følelse, som dengang, og det fik mig til at tænke på, om de symptomer dengang hang sammen med overgangsalder i stedet. Jeg begyndte at læse om det, og så gik tingene sin gang. Nu er jeg tilbage på hormonplaster, og har det godt i dag.”

Hun fortæller, at hun dengang panikkede, fordi hun intet vidste om overgangsalder og dens mange symptomer.

“Havde jeg fået en indkaldelse, som et tilbud, havde jeg vidst noget om det, og jeg var ikke panikket. Kvinder skal have oplyst meget mere om overgangsalder, og der skal forebygges ikke kun behandles,” slutter Marlies Eriksen af med at sige.

Nye retningslinjer fra DSOG

DSOG står for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi – det lægefaglige selskab for fødselshjælp og kvindesygdomme. De offentliggjorde, i februar 2026, nye, reviderede retningslinjer for hormonbehandling i overgangsalderen. De handler blandt andet om behandling af hedeture, søvnproblemer, led- og muskelsmerter og seksuelle gener. Behandlingen skal tilpasses den enkelte kvindes symptomer, helbred og ønsker, og hun skal informeres om både virkning, risici og alternativer. Det er altså retningslinjer om behandling, ikke et nyt tilbud om automatisk indkaldelse til konsultation

ISO 45010 (en international vejledende standard) udkom i øvrigt i september 2026, og handler om menstruation og overgangsalder på arbejdspladsen. Den giver anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan støtte medarbejdere gennem mere viden, åben dialog og tilpasninger som bedre ventilation, fleksible pauser eller ændringer i arbejdstid og opgaver.

I skrivende stund er der knap 4.000 underskifter på borgerforslaget, som man kan finde her.