Modelfoto.
Af TV-Kalundborg.dk kontakt@tv-kalundborg.dk
Lørdag aften modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at to mænd var kommet op at diskutere i Kordilgade i Kalundborg.
Diskussionen endte med, at den ene mand i fuldskab slog hånden gennem en butiksrude. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 29-årig mand fra Vordingborg, som blev sigtet for hærværk. Han var kommet til skade med sit håndled, men ikke alvorligt.
Patruljen forsøgte efterfølgende at få ham til at forlade stedet, hvilket han nægtede. Han satte sig til modværge og nægtede at følge politiets anvisninger. Han blev taget med i detentionen til afrusning, for at få ro på stedet.
Han blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen ved at optræde voldeligt og forstyrre den offentlige orden. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport mandag.
Billetter til seniorfest revet væk på første salgsdag
02 november 2026
Hash fundet under bilsæde
02 november 2026