Lokal bilsælger kåret som årets bedste Škoda-sælger i Danmark
Der var stor jubel hos Škoda Kalundborg efter det netop afholdte Škoda Danmark Kickoff, hvor både medarbejdere og forhandler blev hædret med flere landsdækkende priser.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Škoda Kalundborg modtager flere topplaceringer ved national kickoff.
Der var stor jubel hos Škoda Kalundborg efter det netop afholdte Škoda Danmark Kickoff, hvor både medarbejdere og forhandler blev hædret med flere landsdækkende priser. Mathias Jakobsen fra salgsafdelingen blev kåret som Årets Škoda Sælger i Danmark.
“Vi er utrolig stolte over at kunne dele en fantastisk nyhed fra det netop afholdte Škoda Danmark Kickoff. Vores lokale stjerne i salgsafdelingen, Mathias Jakobsen, blev kåret som Årets Škoda Sælger i Danmark,” lyder det fra Škoda Kalundborg.
Škoda Kalundborg blandt landets bedste
Det var ikke den eneste hæder til den lokale bilforhandler. Škoda Kalundborg blev samtidig kåret som Danmarks næstbedste Škoda-forhandler blandt alle landets forhandlere. Desuden blev virksomheden udvalgt som ét af Danmarks 10 bedste Škoda-teams.
“Og som prikken over i’et blev vi også lige udvalgt som ét af Danmarks 10 bedste Škoda-teams. Det er en kæmpe anerkendelse af hele vores team og det store arbejde, der hver dag bliver lagt i at skabe de bedste oplevelser for vores kunder. Tusind tak til alle vores kunder og samarbejdspartnere for tilliden ,” lyder det fra hele holdet bag.