Ni brugte kvalitetsbiler kom på nye hænder
Video: Thomas Gosch
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalunborg.dk
Hos Lips Autoteknik i Rørby har man blandt andet en stor udlejningsvirksomhed, hvor der lige nu er 90 køretøjer ude på vejene.
De fleste udlejes til virksomheder, der har brug for forskellige typer varebiler, mens de sidste 10 procent er personbiler. Lejeperioderne varierer efter kundens behov.
Men Lips Autoteknik leaser også biler ud, blandt andet i samarbejde med PR Cars i Svebølle, og forleden blev nøglerne til ni nyere, brugte kvalitetsbiler udleveret.
De to virksomheder er Green Site Solution og Komplet Lej.
Green Site Solution arbejder med slutrengøring og skurby rengøring på byggepladser i hele landet samt graffiti rens.
Komplet Lej rådgiver virksomheder om løsninger inden for materiel, transport, samt leje og leasing af firmabiler.
Virksomheden fungerer som uvildig mægler og hjælper kunder med at finde de bedste priser og vilkår.
"Vi er faktisk de første i Danmark, der gør lige netop det. Og vi kører rigtig meget rundt i hele landet. Derfor er det for os en god idé at lease biler. Det er meget mere rentabelt," siger Christina Heimann fra Green Site Solution og Komplet Lej.
De ni biler er fordelt på fire Mercedes EQA, en BMW IX3, en Audi Q5, en VW ID.7 samt en Mercedes C 300e.