Læserbrev - Hvor mange menneskeliv skal der gå tabt, før vi vågner op?

Vi har modtaget følgende læserbrev: Hvor mange menneskeliv skal der gå tabt, før vi vågner op? 

Rute 22 mellem Gørlev og Kalundborg - Vi er nødt til at råbe op. 

Jeg har arbejdet i Kalundborg i to år, og i den tid har jeg oplevet alt for mange tragiske ulykker på Rute 22 mellem Gørlev og Kalundborg. Jeg ved ikke præcist, hvor mange der har mistet livet, men ét liv er ét for meget. 

For bare 3-4 uger siden mistede en 26-årig mand livet, da han på vej mod sommerhuset med sin kæreste blev påkørt bagfra af en lastbil og skubbet over i den modsatte vejbane.

Forleden mistede en 54-årig kvinde livet, da en 25-årig af ukendte årsager kom over i den modsatte vejbane.

En mor, en mormor, en farmor, en datter eller en ægtefælle – et menneske, som aldrig kommer hjem igen. En familie, der aldrig mere får lov til at se hende, kramme hende eller høre hendes stemme.

Blomsterne ligger stadig langs vejen efter den 26-årige. Nu skal endnu en familie leve med at have mistet et menneske, de elsker. 

Jeg kører selv på den strækning til og fra arbejde, og helt ærligt: Jeg føler, at jeg gambler med mit liv, hver eneste gang jeg sætter mig bag rattet.

Jeg vil også bare gerne sikkert hjem til mine børn, mine børnebørn min mand mine søskende, min familie. De venter på mig derhjemme, ligesom andre mennesker venter på deres kære.

Jeg vil passe mit arbejde og komme sikkert hjem til min familie. Er det virkelig for meget at forlange?

Derfor kommer her et opråb til alle, der kører bil:

- Læg mobilen væk

- Hold øjnene på vejen

- Kør bil, når du kører bil

Hold afstand, vær opmærksom, og lad ikke telefonen eller andre ting fjerne dit fokus fra trafikken. Et øjebliks uopmærksomhed kan få konsekvenser, som aldrig kan gøres om.

Bag hvert dødsfald er der en familie, en kæreste, børn, børnebørn, venner og mennesker, der pludselig står tilbage med en sorg, de skal leve med resten af livet.

Kom hellere fem minutter for sent på arbejde end slet ikke at komme frem.

Ingen telefon, ingen besked og ingen aftale er vigtigere end et menneskeliv!

Men ansvaret stopper ikke hos bilisterne.

Jeg vil også rette en direkte opfordring til de ansvarlige myndigheder:

Om undersøge Rute 22 mellem Gørlev og Kalundborg og se på, hvad der konkret kan gøres for at forebygge flere alvorlige ulykker og dødsfald?

Når så mange mennesker mister livet, mener jeg, at vi er nødt til at stille spørgsmål og undersøge, om der er forhold ved strækningen, som kan forbedres. Er der behov for ændringer i vejens udformning, bedre sikkerhed eller andre tiltag?

Vi kan ikke ændre det, der allerede er sket. Men vi kan kræve, at der bliver gjort en indsats for at forhindre, at det sker igen.

Vi skal ikke bare stå tilbage og lægge blomster langs vejen. Vi skal også forsøge at gøre vejen mere sikker.

Jeg ønsker ikke, at flere familier skal miste deres kære. Jeg ønsker bare, at vi alle tager ansvar, og at der bliver handlet, før endnu et menneske aldrig kommer hjem.

Jeg vil også gerne hjem til min familie. 

Lad os få fokus tilbage på vejen, og lad os få de ansvarlige til at kigge på Rute 22, før flere liv går tabt.  

Karina Lilli Olsen 

Sorø