Sommerserie: Hvad er kultur for dig?
TV-Kalundborg.dk har denne sommer fokus på kultur. Vi har spurgt en række borgere i Kalundborg om, hvad kultur er for dem, ligesom vi følger op med en række artikler, hvor kultur er i fokus. I dag kan du læse om Christian Høgh Sørensen.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Navn, alder og by:
Jeg hedder Christian Høgh Sørensen, er 65 år gammel og bor i Kalundborg
Hvad laver du til dagligt:
Jeg er miljøtekniker og arbejder indenfor forurenet jord og grundvand
Er du aktiv i en forening eller frivillig – hvis ja hvor:
Jeg er frivillig i Kulturhus Gimle i Føllenslev og så er jeg medlem af Danmarks
Naturfredningsforening, Kalundborg-afdeling.
Hvad er kultur for dig?
Jeg kan rigtig godt lide levende musik og den stemning, der er omkring koncerter. Og så er jeg glad for billedkunst.
Hvor får du dine kulturelle oplevelser:
Jeg bruger de lokale steder. For eksempel Kulturhus Gimle, SKØL og Bispegården.
Hvad savner du kulturelt i Kalundborg?
Jeg savner et større spillested, som for eksempel et regionalt spillested.
Hvad er du rigtig glad for kulturelt i Kalundborg?
Jeg synes der er mange gode steder: Gimle, SKØL, Kalundborg Rocker, Bispegården og det Maritime Værksted.