Sommerserie: Hvad er kultur for dig?
TV-Kalundborg.dk har denne sommer fokus på kultur. Vi har spurgt en række borgere i Kalundborg om, hvad kultur er for dem, ligesom vi følger op med en række artikler, hvor kultur er i fokus. I dag kan du læse om Bodil Jørgensen.
Navn, alder og by:
Bodil Jørgensen, 65 år, Købehavn NV og Røsnæs.
Hvad laver du til dagligt:
Jeg er skuespiller.
Er du aktiv i en forening eller frivillig – hvis ja hvor:
Jeg er ambassadør i en række foreninger: Parkinsonforenigen Hjerteforenigen , Folkekirkens Nødhjælp og en restvareforening.
Jeg tager ud og optræder i deres regi, vederlagsfrit, frivilligt.
Hvad er kultur for dig?
Kultur er for mig at lette på hatten, og møde verden, forbinde dig med den med alt, hvad jeg er, række hånden frem.
Kultur er, hvad der sker mellem folk, alt mellemfolkeligt, og fremtiden begynder lige nu, kulturen er levende.
Hvor får du dine kulturelle oplevelser:
Kulturelle oplevelser får jeg, når jeg går på Frederikssundsvej, når jeg går på min lille grusvej på Røsnæs. På museet, for nylig på Davids Samling. En lille kunstcontainer på Frederiksborgvej, en jazzkoncert i Møllegade. Der, hvor man lige går forbi, og tager chancen og bliver lidt. Til Røsnæs Kulturdag i forsamlingshuset, i møllen eller i Røsnæs Kirke. Jeg finder det, hvor det er, og deltager.
Hvad savner du kulturelt i Kalundborg?
Jeg savner et sted til musik, kammerkoncerter og jazz. Optrædener i det hele taget. Jeg tror, at det kunne blomstre.
Hvad er du rigtig glad for kulturelt i Kalundborg?
I Kalundborg elsker jeg biografen, Vor Frue Kirke, kvarteret omkring kirken og turen derfra til havnen af de små gader og biblioteket. Jeg elsker parken for enden af trappen, blot sidde der og kigge ud over…