Kraftig røgudvikling fra en BESS container

Klokken 08.07 tirsdag formiddag blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt ud til en brand på Hareskovvej.

Kraftig røgudvikling fra en BESS container
Da Vestsjællands Brandvæsen åbnede containeren, strømmede der røg ud. Foto: Thomas Gosch

Video: Thomas Gosch

Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk

Alarmen gik på en bygningsbrand på Hareskovvej i Kalundborg, hvor der var kraftig røgudvikling fra en BESS-container.

Vestsjællands Brandvæsen fik hurtigt ført slanger frem til containeren og fik åbnet den.

Det medførte, at en kraftig røgsky strømmede ud af containeren. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, om det er batterierne eller inverteren, der er skyld i røgudviklingen.

En BESS container refererer til Battery Energy Storage System, som er en specialbygget container med store batteribanker, invertere og styringssystemer. De bruges til at lagre overskudsstrøm fra sol- og vindenergi samt til at stabilisere elnettet.

Del