Ka-net opgraderer Fuldpakken med Viaplay Premium og nye sportskanaler

Ifølge Ka-net betyder opgraderingen, at medlemmerne nu kan streame sport direkte samt få adgang til film og serier on demand.

Ka-net opgraderer Fuldpakken med Viaplay Premium og nye sportskanaler
Ka-net har opgraderet Fuldpakken for sine medlemmer, som nu får adgang til Viaplay Premium samt flere nye sportskanaler.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Ka-net har opgraderet Fuldpakken for sine medlemmer, som nu får adgang til Viaplay Premium samt flere nye sportskanaler.

Ifølge Ka-net betyder opgraderingen, at medlemmerne nu kan streame sport direkte via Viaplay-appen samt få adgang til film og serier on demand.

Flere sportsrettigheder og nye kanaler

Med den nye løsning får medlemmerne adgang til et større udvalg af international sport, herunder kampe fra blandt andet UEFA Champions League og Premier League. Samtidig er der åbnet for tre nye sportskanaler med udvalgte kampe, som tidligere ikke har været vist på danske tv-kanaler.Hos Ka-net ser man opgraderingen som en væsentlig forbedring af tv-pakken.

”Vi har ønsket at give vores medlemmer en tv-pakke med endnu mere værdi og endnu flere oplevelser. Viaplay Premium er en kæmpe opgradering af Fuldpakken, særligt for dem der elsker sport, film og streaming,” lyder det fra Ka-net.

Film, serier og sport samlet ét sted

Medlemmer med Viaplay Premium får blandt andet adgang til:

  • Hele Viaplays udvalg af film og serier
  • Live sport og streaming on demand
  • Streaming både hjemme og på farten
  • Én samlet app til sport, film og serier

Derudover oplyser Ka-net, at Viaplay Sport News nu er inkluderet i alle selskabets tv-pakker, mens medlemmer med Mellempakken og Fuldpakken også får adgang til Viaplay Film & Serier.

Læs mere her: https://ka-net.dk/nyheder/flere-kanaler-og-mere-indhold-i-dine-tv-pakker/

Del