Intersport inviterer til fire raske dage
Intersport på Stejlhøj har netop været igennem en gennemgribende renovering af den store butik. Nu er man klar med fire raske dage med rigtig gode tilbud.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
For 15 år siden rykkede Intersport fra Kordilgade og ind på Stejlhøj. Nu er den store butik blevet renoveret og moderniseret. Og det skal fejres sammen med kunderne.
Indehaver Steen Møller byder nemlig på fire raske dage: torsdag den 30. april, fredag den 1. maj, lørdag den 2. maj og søndag den 3. maj.
Alle fire dage er der 25 procent på alle ikke i forvejen nedsatte varer.
"Vi deler goodiebags ud torsdag den 30. april, og lørdag den 2. maj byder vi på lidt at spise fra en pølsevogn fra de lokale Hvidebæk Pølser. Det sker mellem 11 og 14," fortæller Steen Møller.
Moderniseret butik
Intersport måtte holde lukke et par dage midt i marts, mens butikken blev renoveret. Her kom der blandt andet nye gulve, nyt inventar, sortimentet er delt op i kategorier og disken med betjeningskasserne er flyttet ind i hjertet af butikken, så man har et godt overblik.
"Vi har delt butikken op i kategorierne som løb, vandring, svømning, damer, herrer og børn, så vi gør det nemmere for kunderne at finde lige det, de skal bruge," siger Steen Møller.
Butikken har det samme koncept som altid og det er at 50 procent af butikken er outlet, mens de andre 50 procent er nye varer.