Hver femte borger i Kalundborg er ofte stresset

Af Gitte Korsgaard  gitte@tv-kalundborg.dk

20,3 procent af borgerne i Kalundborg føler sig ofte stressede. Det viser en ny analyse af Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som kortlægger stressniveauet i alle landets kommuner.

Kalundborg ligger dermed tæt på landsgennemsnittet på 19,5 procent. Samtidig viser analysen, at stressniveauet er steget i 83 af landets 98 kommuner siden 2021. Det er Body SDS, der står bag kortlægningen af tallene fra sundhedsprofilen. Direktør Henrik Eiberg advarer om, at kronisk stress kan få alvorlige konsekvenser for helbredet.

"Ved kronisk stress rammes hele systemet alvorligt. Det påvirker hormonsystemer, nervesystem, immunsystem og hjernefunktion, og det kan over tid føre til insulinresistens, forhøjet inflammation, mave-tarm-udfordringer, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Dertil kommer søvnbesvær, spændinger og smerter i kroppen, som kun forværrer de øvrige udfordringer," siger Henrik Eiberg.

Store geografiske forskelle

Analysen viser store geografiske forskelle på tværs af landet. Brøndby, København og Ishøj ligger i toppen over kommuner med flest stressramte borgere, mens Varde, Lemvig og Fanø har de laveste niveauer. Ifølge Henrik Eiberg er det især storbyer og pendlerkommuner, der er hårdest ramt, mens mindre og mere landlige kommuner generelt klarer sig bedre.

"I større byer er tempoet ofte højere og boligpriserne dyrere, hvilket øger det økonomiske pres. Men der er også en mere menneskelig side af det. I storbyerne lever man tæt på hinanden, men også ofte mere isoleret. Folk flytter til og fra, hvilket kan skabe ensomhed og gøre det sværere at fastholde sociale relationer. Og stærke sociale netværk er en af de vigtigste faktorer, når det handler om at håndtere stress i hverdagen," siger Henrik Eiberg.

En repræsentativ undersøgelse blandt 1.037 danskere, gennemført af analyseinstituttet Epinion for Body SDS, viser samtidig, at arbejde er danskernes største stressfaktor. 36 procent peger på arbejde som den primære årsag til stress, mens familie og økonomi følger efter. Ifølge undersøgelsen gør deadlines, krav om produktivitet og en hverdag med konstant adgang til mails og arbejdsopgaver det svært for mange at koble af.

"Det, der gør arbejdsstress særligt farligt, er, at det legitimeres. Man fortæller sig selv, at det er midlertidigt, at man bare skal over denne ene periode. Men for rigtig mange danskere er der altid en ny periode. Stress udvikler sig gradvist, og mange vænner sig til symptomerne eller rationaliserer det som forbigående pres. Og kroppen holder ikke regnskab med vores undskyldninger," siger Henrik Eiberg.

Analysen viser også, at kun 13 kommuner har oplevet et fald i stressniveauet siden 2021. Den største relative stigning er registreret på Bornholm, hvor andelen af stressramte er steget fra 14,1 til 21,4 procent på fire år.