Husk Mors Dag på søndag
Hos Kvickly har Lene Andersen i blomsterafdelingen travlt op til Mors Dag.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
På søndag er det mors dag, og det fejres verden over. Hos Kvickly i Kalundborg er blomsterafdelingen i fuld gang med at forberede dagen.
Mor skal forkæles hele året rundt – men især på mors dag. Lene Andersen fra blomsterafdelingen i Kvickly er allerede i fuld gang med forberedelserne. Der er masser af buketter klar, og vil man være sikker på at få en, er det en god idé at bestille i forvejen.
"Det opfordrer vi til. Så er man sikker på, at der er en buket på søndag den 12. maj," siger Lene Andersen.
Men ud over buketter er det også meget populært at give udplantningsblomster, som for eksempel hortensiaer.
"Og så har vi pakket nogle gaveposer med en orkidé, lidt chokolade og lidt vin eller sodavand," siger Lene Andersen.