Høng Bymidteprojekt

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Lørdag formiddag var tre forskere fra Det Kongelige Akademi, som forsker i arkitektur og aldring, på besøg i Høng for at holde en workshop om fremtidens Høng.

Tidligere på året havde to af forskerne, Anne Mette Frandsen og Knud Arup Kappel, været på gåture med forskellige borgere i Høng for at se nærmere på nogle af de udfordringer, som borgerne pegede på i forhold til byens ændrede demografi.

Der kommer ganske enkelt flere ældre i byen. Men hvordan tackler man det?

En stor model af Høng var lagt ud på bordet og omkring 10 borgere var inviteret til at komme med deres bud på, hvad man kan gøre for at sikre, at Høng også er en attraktiv by at bo i, når man bliver ældre. Michael Asgaard Andersen, Knud Arup Kappel og Anne Mette Frandsen indledte med at forklare om projektet og rammerne for workshoppen. 

Forskningsprojektet omfatter også to andre byer: Toftlund i Tønder Kommune og Hurup i Thy.

"De tre byer har blandt andet det til fælles, at de alle er opstået eller vokset omkring jernbanen, og at de før kommunesammenlægningen var hovedbyer, men nu er blevet en 'lillebror-by'," forklarede Anne Mette Frandsen, da hun bød velkommen.

Over hele Danmark sker der det, at de mindre byer i landdistrikterne får flere ældre borgere, og det har stor betydning for, hvordan byerne udvikler sig.

"I har jo en dyb viden om jeres by. Nogle har boet her i en menneskealder, og den viden vil vi gerne have frem, så vi kan bruge den i arbejdet med fremtidens byer," sagde forsker Knud Arup Kappel.

Workshoppen lørdag bød i første omgang på en runde, hvor deltagerne uden at skelne til økonomi eller andre begrænsninger kunne byde ind med de ting, de kunne tænke sig.

Forsker Knud Arup Kappel, Michael Asgaard Andersen og Anne Mette Frandsen havde lagt en stor model over Høng bymidte ud på bordet. Foto: Charlotte Koefoed

Hovedgaden i Høng kom hurtigt i fokus. Den tunge trafik betyder nemlig, at stort set ingen cykler der.

"Kunne man for eksempel forestille sig, at man flyttede hoveddøren til de huse, der ligger ud til Hovedgaden, om på siden af huset, så man ikke træder direkte ud i trafikken?" lød et bud.

"Vi mangler seniorboliger. Vi ældre vil jo gerne bo her og kunne handle i byen, men flere af de seniorboliger, byen har, ligger væk fra bymidten," lød et andet bud.

Flere stisystemer, grønne områder, mere lys på byens gader, bedre udnyttelse af byens pladser, optimering af parkeringspladser, et ældrecenter i bymidten, et kommunalt ansvar for byens gamle badmintonhal, som VP Maskinfabrik byggede til sine medarbejdere, mere byfortætning og bedre udnyttelse af området omkring Høng Station var blandt de mange gode idéer, der kom på banen.

Ren praktisk foregik det ved, at forslagene blev skrevet på små papirlapper, som blev placeret de relevante steder på modellen over Høng bymidte, 

Workshoppen skal give forskerne viden om, hvordan de ældre ser på deres by, og hvordan den kan tilpasses deres behov.

Om projektet

Forskningsprojektet fra Det Kongelige Akademi, "Bymidter og en aldrende befolkning", bygger på et samarbejde med byernes ældre beboere, som medvirker ved at fortælle om deres erfaringer med at bo og blive ældre i Høng, Hurup og Toftlund.

Projektet er støttet af Realdanias Bymidtepulje, Helsefonden og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og løber frem til udgangen af 2027.

Læs også: Strategisk helhedsplan for Høng er sat i gang