Historisk mange elever dumper dansk og matematik i folkeskolen

Af Gitte Korsgaard  gitte@tv-kalundborg.dk

Et historisk højt antal elever i Danmark forlader folkeskolen uden at bestå afgangsprøverne i både dansk og matematik. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Ifølge analysen bestod 11,2 procent af eleverne i 9. klasse ikke begge fag i skoleåret 2024/2025. Det svarer til mere end hver niende elev, og andelen har ikke været højere siden 2012. Det er samtidig tredje år i træk, at niveauet ligger så højt.

Analysen bygger på de seneste tal fra Danmarks Statistik og omfatter elever fra almindelige folkeskoleklasser i 9. klasse. Elever, som enten har dumpet dansk eller matematik – eller mangler en af prøverne – tæller med i gruppen, der ikke har bestået.

Ifølge AE er det især elever fra hjem med lave indkomster og korte uddannelser, der har svært ved at bestå prøverne. Blandt den fattigste tiendedel af familierne bestod 28,2 procent af eleverne ikke både dansk og matematik. Til sammenligning gjaldt det kun 2,8 procent blandt den rigeste tiendedel. Børn af ufaglærte forældre er også markant mere udfordrede. Her bestod 31 procent ikke begge fag, mens det blandt børn af akademikere var under 5 procent.

“Den voldsomme forskel mellem børn af rige og fattige forældre understreger, at den sociale mobilitet er truet,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Skal løfte uanset social baggrund

Han peger samtidig på, at folkeskolen netop burde være med til at løfte børn uanset social baggrund: “Det er problematisk og et paradoks. For folkeskolen er en institution, hvor vi netop har mulighed for at løfte børn og unge uanset deres sociale baggrund. Men det sker i ringe grad,” siger han.

Analysen viser også et skifte mellem kønnene. Tidligere var det flest drenge, der ikke bestod begge fag, men nu er det pigerne. Sidste år bestod 12,5 procent af pigerne ikke både dansk og matematik, mens tallet for drenge var 10 procent. Ifølge Troels Lund Jensen skyldes udviklingen især, at flere piger har fået sværere ved matematik.

AE advarer om, at udviklingen kan få store konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Uden et tilstrækkeligt fagligt grundlag bliver det sværere at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Analysen peger samtidig på, at der kan være et arbejdsudbudspotentiale på op mod 4.600 fuldtidspersoner, hvis flere fagligt svage elever løftes til et niveau, hvor de består afgangsprøverne i dansk og matematik.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kræver det investeringer i folkeskolen, hvis flere elever skal være fagligt klar til at begynde på en ungdomsuddannelse – og hvis børn og unge skal have mere lige muligheder uanset deres baggrund.

Læs analysen her