Havens Dag fejres med gode råd og gode tilbud
Sommeren går på hæld, og det betyder, at det er blevet plantetid for mange af havens planter.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
På søndag den 13. september fejrer Kalundborg Havecenter på Stejlhøj Havens Dag med blandt andet en blomst til gæsterne. De særlige tilbud gælder dog allerede fra onsdag.
Sommeren går på hæld, og det betyder, at det er blevet plantetid for mange af havens planter. Søndag den 13. september markerer Kalundborg Havecenter på Stejlhøj Havens Dag, som fejres af havecentre over hele landet. Her bliver der mulighed for at få gode råd om blandt andet planter, træer og buske.
”Havens Dag er jo for at slå et slag for, at nu er det tid til at plante alle typer af haveplanter, fordi sommeren er slut. Det er ligesom budskabet,” fortæller Rasmus Jensen fra Kalundborg Havecenter og fortsætter: ”Det er også nu, man sætter alle typer af løg, og der har vi rigtig mange slags til salg.”
Havens Dag plejer at tiltrække mange besøgende, som kommer for at kigge på udvalget og blandt andet nyde synet af stauderne, der står i blomst. Ifølge havecentret er årstiden velegnet til at hente inspiration til haven.
Tilbuddene begynder allerede onsdag
Selv om selve Havens Dag først finder sted søndag, gælder havecentrets tilbud allerede fra onsdag. På søndag bliver der desuden budt på en gratis blomst til de mange besøgende.
”Havens Dag er jo egentlig kun om søndagen, men hvis man er forhindret der, så gælder alle de gode tilbud faktisk allerede fra i dag, onsdag. Men på søndag er der også en blomst til vores gæster,” siger Rasmus Jensen.