Fra 20 til 125 deltagere: 5 Tårns Motion fejrer fem år med tur til Lanzarote

5 år med 5 Tårns Motion til en uges sport, leg, sjov og hygge under solen på verdens største legeplads La Santa Sport, Lanzarote.

Fra 20 til 125 deltagere: 5 Tårns Motion fejrer fem år med tur til Lanzarote
Tilbage i 2022 tog Anja Faarbech fra 5 Tårns Motion initiativ til at arrangere en klubrejse til La Santa Sport på Lanzarote. Privatfotos.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

5 år med 5 Tårns Motion til en uges sport, leg, sjov og hygge under solen på verdens største legeplads La Santa Sport, Lanzarote.

Tilbage i 2022 tog Anja Faarbech fra 5 Tårns Motion initiativ til at arrangere en klubrejse til La Santa Sport på Lanzarote. Rejsen var for medlemmer af 5 Tårns Motion, deres familie og venner.

“Det var muligt at reservere 20 pladser i uge 41 på La Santa Sport, og de blev hurtigt solgt. Alle deltagere havde en fornøjelig uge med forskellige sportsaktiviteter, leg, hygge, solbadning og masser af grin og socialt samvær,” fortæller Anja Faarbech.

Turen var og er en kæmpe succes og Anja Faarbech har siden påtaget sig at arrangere samme rejse i uge 41 med flere og flere deltagere.

5 år med rejser og fællesskab

I år er det 5 års jubilæum og deltagerantallet er nu oppe på 125 personer, der både rejser fra København og Billund. Der er booket to busser fra Kalundborg med stop i Jyderup og Roskilde til og fra Københavns Lufthavn.

“Vi har på turene kunnet købe årets teambluse, og i år er de sponsoreret af KB Entreprise, Jyderup og Raklev Smedevirksomhed RSV, Kalundborg. Vi siger tusind tak for jeres flotte sponsorater,” lyder det fra Anja Faarbech.

Ud over sjov, hygge og en masse sport har turene hvert år udviklet nye bekendtskaber og nogle har udviklet sig til enten tætte sportslige eller private venskaber. Deltagernes mange forskellige sportslige præferencer giver også blod på på tanden for andre til at prøve nye aktiviteter.

“Her er plads til alle. Deltagernes alder spænder fra 3 måneder til +80. Nogle er meget aktive. Andre hygger med en bog, afslapning eller wellness. Men en ting er sikkert: De færreste går glip af Happy Hour kl 18 i sportsbaren. Mulighederne er mange da resortet byder på mere end 80 sportsgrene,” fortæller Anja Faarbech. 

I øvrigt er turen i 2027 allerede i støbeskeen. Dog bliver det i uge 40, hvor der er 140 pladser. Deltagelse på rejsen kræver ikke medlemskab af 5 Tårns Motion.

Del