Flere lokale varer på hylderne

Så kan Kvickly i Kalundborg igen præsentere nye lokale varer.

Flere lokale varer på hylderne
Det er lykkedes varehuschef Frank Pedersen, til venstre på billedet, og hans team at få to nye lokale produkter til varehuset. Foto: Thomas Gosch

Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk

Kvickly Kalundborg kan nu præsentere to nye produkter fra lokale producenter i Kalundborg. Det er et led i en indsats, så kunderne kan købe flere lokale produkter i supermarkedet.

Foto: Privat

Grøntchef Lars Nielsen har lavet et samarbejde med Mejnerts om økologiske danske kartofler.
”Når vi bestiller kartoflerne om aftenen, henter vi dem selv næste dag, hvor de står nyopgravet og klar til os,” fortæller Lars Nielsen og fortsætter, ”Vi er den eneste butik i Kalundborg ud over Mejnerts egen gårdbutik, der sælger deres kartofler.”

Lokal gin – smag den på fredag

Souschef Kim Christensen har købt et større parti Rös gin af Tom Christensen, tidligere ejer af Dyrehøj Vingård. ”Vi har stadig et samarbejde med Tom Christensen, som stadig har lidt på lager fra den gang han solgte Dyrehøj Vingård. Vi har denne gang købt fire forskellige gin, som vi sælger til lagersalgspris.” fortæller Kim Christensen.

Foto: Thomas Gosch

De fire forskellige gin er fadlagret, Classic, Slåen og kirsebær. På fredag den 29. maj vil Tom Christensen selv være i Kvickly og dele smagsprøver – måske har han også nogle historier fra sin tid som vinbonde. Kvickly har samtidig fået fyldt hylderne op med de mousserende vine fra Rös.

Læs også: Kvickly indleder nyt lokalt samarbejde

Del