Fire årtier som samlingspunkt for udsatte borgere
Det Sociale Medborgerhus i Kalundborg kan i år fejre 40 års arbejde for byens socialt udsatte borgere.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Den 22. juni afholder Medborgerhuset 40 års jubilæum, hvor bl.a. Pia Kjærsgård holder tale om sin egen berøring til udsatte grupper.
Det Sociale Medborgerhus i Kalundborg kan i år fejre 40 års arbejde for byens socialt udsatte borgere. Siden 1986 har huset på Bredgade 32 været et mødested for mennesker, der oplever blandt andet ensomhed, psykiske udfordringer eller hjemløshed.
Medborgerhuset tilbyder dagligt fællesskab, måltider og sociale aktiviteter, ligesom brugerne kan få adgang til bad, personlige fornødenheder og hjælp i hverdagen. Der arrangeres også udflugter og andre oplevelser, som styrker fællesskabet blandt husets brugere.
Stedet drives med hjælp fra ansatte, frivillige, praktikanter og støtteforeningen, som gennem året står bag en række aktiviteter og arrangementer. Gennem fire årtier har medborgerhuset været en vigtig del af det sociale arbejde i Kalundborg og fungerer fortsat som et trygt samlingspunkt for mange borgere.
Mandag den 22. juni vil være flere taler i anledningen af jubilæet, og der bliver serveret frokost samt kaffe og kage for 140 gæster. Om eftermiddagen spiller Bamse Madsen op til dans.