Fem år med Oris Tandlægerne i Kalundborg

ORIS Tandlægerne i Kalundborg fejrer 5 år på Kordilgade.

Fem år med Oris Tandlægerne i Kalundborg
Didde Bacharach og Katja Roest, ORIS Tandlægerne i Kalundborg kan fejrer fem års fødselsdag på mandag. Foto: ORIS Tandlægerne

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg 

Den 1. juni markerer ORIS Tandlægerne en milepæl i Kalundborg, nemlig de første 5 år på Kordilgade 18 i Kalundborg.

Det hele begyndte i september 2018, hvor Didde Bacharach og Katja Roest overtog klinikken i Lindegade.

Dengang bestod teamet blandt andet af  en tandlæge klinikkens første tandplejer. 

Allerede fra starten var ambitionen klar: at skabe en tandklinik med høj faglighed, nærvær og en tryg oplevelse for alle patienter.

Den 31. maj 2021 tog man det næste store skridt og flyttede ind i den nyrenoverede klinik på Kordilgade 18. Med lyse lokaler, nyt udstyr og en rolig og behagelig atmosfære fik man skabt de perfekte rammer for den oplevelse, man ønsker at give patienterne. 

Samtidig flyttede tandlæge Ramune og hendes to klinikassistenter med ind på klinikken, og dermed voksede teamet til fire tandlæger, én tandplejer og seks klinikassistenter.

I dag - fem år senere - er klinikken vokset endnu mere. Klinikken tæller nu fem tandlæger, tre tandplejere, ti klinikassistenter og én elev. Derudover har man fået tilknyttet en kirurgisk tandlæge, så ORIS Tandlægerne også kan tilbyde kirurgiske behandlinger i trygge og velkendte omgivelser.

"Vi er enormt stolte af den udvikling, vi har været igennem. Vi synes vi har et fantastisk team, og at vi har fået skabt en tandlægeklinik, hvor faglighed og tryghed går hånd i hånd. Vores fem-års fødselsdag skal selvfølgelig fejres. Mandag den 1. juni sørger vi derfor for flødeboller til alle, der kigger forbi klinikken," lyder det fra Didde Bacharach og Katja Roest i en pressemedelelse.

Del