Familietur til Minecraft Experience

Turen går til Herning Messecenter, hvor deltagerne kan opleve det populære Minecraft-univers gennem aktiviteter og interaktive oplevelser.

Familietur til Minecraft Experience
Kalundborg Biblioteker inviterer børn og voksne med på en familietur til Minecraft Experience i Herning.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Biblioteker inviterer børn og voksne med på en familietur til Minecraft Experience i Herning lørdag den 20. Juni.

Turen går til Herning Messecenter, hvor deltagerne kan opleve det populære Minecraft-univers gennem aktiviteter og interaktive oplevelser. Arrangementet er åbent for alle aldre, men børn under 14 år skal være ledsaget af en voksen.

Minecraft-universet bliver bragt til live gennem samarbejde

Under besøget får deltagerne adgang til den interaktive aktivitet “Villager Rescue”, hvor Minecraft-universet bliver bragt til live gennem samarbejde og forskellige udfordringer. Efter aktiviteten vil der være tid til at udforske messecenteret på egen hånd, inden turen går tilbage til Kalundborg.

Praktisk

Busturen inkluderer en lille snack og drikkevarer undervejs, mens deltagerne selv skal sørge for mad under opholdet i messecenteret. Der kan ikke betales med kontanter i Herning Messecenter.

Bussen afgår klokken 08.30 fra Kalundborg Vandrehjem på Stadionvej 5 i Kalundborg. Ankomst til Herning er planlagt til klokken 11.15, og hjemkomsten forventes omkring klokken 17.

Tilmelding skal ske senest den 1. juni via Kalundborg Biblioteker under ”Det sker” eller ved personlig henvendelse på det lokale bibliotek.

Del