Er der håb for kystvandene?

Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg har inviteret professor i marin biodiversitet Stiig Markager til at komme og fortælle om udfordringer ved lokale kystvande.

Er der håb for kystvandene?
Kalundborg Fjord. Foto: Ole Agerbæk

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Danmarks Naturfredningsforening inviterer til et foredrag med professor i marin biodiversitet Stiig Markager.

Foredraget finder sted tirsdag den 15. september klokken 19–21 i aulaen på Skolen på Herredsåsen.

Stiig Markager kommer og fortæller om de udfordringer, vores lokale kystvande – Sejerøbugten, Kalundborg Fjord og Jammerland Bugt – står over for, og hvordan vi imødegår dem.

De tre kystvande modtager primært udvaskning af kvælstof fra de dyrkede og gødede arealer i hele vandoplandet, men rensningsanlæggene bidrager også.

Vores kystvande gisper efter vejret, og iltsvindet slår nye rekorder hvert år. Men hvad er status egentlig for den marine biodiversitet i de danske farvande, og hvilke knapper skal vi skrue på for at vende udviklingen?

Danmarks Naturfredningsforening stiller følgende spørgsmål:

Hvordan er den økologiske og kemiske tilstand i vores kystvande, og hvad skal vi gøre for at få livet tilbage i Sejerøbugten, Kalundborg Fjord og Jammerland Bugt?

Kom og lyt med, og stil spørgsmål. Med over 35 års forskning i ryggen er Stiig Markager en af landets absolut førende stemmer i debatten om landbrug, kvælstof og havets sundhedstilstand.

Der serveres en øl eller vand i pausen.

Del