Enhedslisten har holdt årsmøde

Enhedslisten har holdt et velbesøgt årsmøde med fællesspisning og prisuddeling. 

Enhedslisten har holdt årsmøde
Susanne Brix overrakte den Rød/Grønne pris på 3000 kroner til Erling Frederiksen fra foreningen ”Nordvestsjælland for Palæstina”. Privatfoto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Forleden holdt Enhedslisten årsmøde, som blev indledt med fællesspisning på Café Liv i Høng. 

Efterfølgende startede årsmødet med et oplæg fra Erling Frederiksen fra foreningen ”Nordvestsjælland for Palæstina”.

Danmark ville være et langt fattigere samfund uden mange menneskers frivillige engagement, og med sin rød-grønne pris ønsker Enhedslisten i Kalundborg at påskønne de frivilliges indsats samt at støtte nogle af mange aktiviteter.

Hovedmodtager af dette års pris er Nordvestsjælland for Palæstina, der fik overrakt 4.000 kroner på Enhedslisten Kalundborgs årsmøde forleden.

Nordvestsjælland for Palæstina er et græsrodsinitiativ med aktive fra både Kalundborg, Holbæk og Odsherred. Selvom medierne efter sidste års våbenhvile i Gaza blev meget tavse omkring Israels overgreb på palæstinensere, fortsætter konflikten og er endda intensiveret på den besatte Vestbred og i nabolandet Libanon.

Nordvestsjælland for Palæstina har flere lokale arrangementer i støbeskeen og foreslår, at man følger med via initiativets Facebook-side.

Andre prismodtagere i år er lokale foreninger som Medborgerhuset i Kalundborg og Fællesskabets Hus i Høng. Der er også støtte til den lokale afdeling af Rød-Grøn Ungdom - et fællesskab af unge socialister, som sammen kæmper for en mere retfærdig verden.

Der var stor glæde over tilgangen af nye medlemmer, og at unge fra Rød-Grøn Ungdom deltog i årsmødet. Foto: Privat

Endelig er der penge til Komiteen for Kvinde-Liv-Frihed, der støtter kvinde-liv-frihed-bevægelsen i Iran. Komiteen kæmper for et opgør med det islamiske regime og for et nyt samfund baseret på frihed og lighed for alle mennesker. Netop nu betaler de civile den højeste pris for Israels og USA's bombardementer, og den iranske frihedsbevægelse forsøger at overleve både krigens rædsler og regimets brutale undertrykkelse.

Formandens beretning

Årsmødet i Enhedslisten bød også på kontaktpersonens beretning. Her kom Niels Erik Danielsen ind på en evaluering af kommunalvalget, og han kom ind på flere vigtig emner, blandt andet behovet for en øget indsats for rent drikkevand, behovet for flere almene boliger, og behovet for at få opgraderet Høng Plejecenter. 

Han kom også ind på, at det er lykkedes at stoppe byggeriet af Club Røs samt biogasprojektet ved Gørlev. Forhåbentlig vil det også lykkes at forhindre planerne om et erhvervsområde ved Årby/Melby.

 

Del