Dyner, en pude, to hvidkålshoveder og en sparebøsse stjålet i Kalundborg

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Men ro på, det er over 200 år siden, at ugerningerne blev begået. En mor og hendes søn blev hårdt straffet som medvidere og hælere.

Det var tyverier i småtingsafdelingen men ikke desto mindre blev de straffet hårdt i 1801, selvom det ikke engang var tyven, retsvæsenet havde fat i.

Det vidner en historie, forhenværende kommunaldirektør i Kalundborg Anders Villadsen med vanlig ildhu har gravet frem fra Kalundborgs fortid og gennemlæst massevis af retsreferater .

Tyverierne omfattede to dyner, en pude, en sparebøsse, 50 alen lærred og to hvidkålshoveder, og de gav travlhed i retten.

Rygterne gik, at købmand Andreas Faaborgs enke natten mellem den 7. og 8. juli 1801 var blevet frastjålet nogle sengeklæder, og at de var blevet fundet hos en anden enke, nemlig Mette Sophie Schøller, enke efter skræddermester Herman Zachariassen, der boede til leje hos købmand Niels Fuglede i Præstegade 4.

Der blev holdt forhør i Politi- og ekstraretten over Mette Schøller, og hun forklarede, at en sommerdag kom hendes søn Ejlert Hermansen hjem med en bylt sengeklæder indpakket i et gammelt dynevår. Sønnen fortalte, at han havde fundet dem på Kalundborg Ladegårds mark ved et stengærde.

Bytrommen lød

Kort forinden havde byens trommeslager bekendtgjort, at der var stjålet to dyner og en pude fra madam Faaborg. Mette Schøller rådede sin søn til at gå hen til madam Faaborg, men det ville han ikke, når nu trommen havde lydt om tyveriet, og i øvrigt troede han ikke, at hans mors hjem ville blive ransaget. Altså kunne de uden risiko beholde sengeklæderne. Det gjorde de, og det kom både moderen og en anden søn, Johannes, dyrt at stå.

Sønnen Ejlert var også kommet hjem med to hørlærreds lagener, som hans mor ikke vidste, hvor han havde fået.

Hvor sengeklæderne kom fra, kunne til gengæld tjenestefolk hos madam Faaborg gøre rede for. De kunne fortælle, at sengeklæderne lå i havestuen, og her opdagede de om morgenen den 8. juli, at en låst dør var brækket op.

Et forhør af Ejlert Hermansen mislykkedes. Han var forsvundet, og trods efterlysning tre gange i de københavnske aviser var han ikke til at efterspore.

I stedet blev en anden søn, Johannes Hermansen, 21 år, der boede hjemme hos sin mor i Præstegade, afhørt, og også han havde forsøgt at få Ejlert til at opsøge madam Faaborg og gøre rede for sengeklæderne, men han fik ikke noget svar, forklarede han. Lagenerne kendte han intet til.

Dommer Jørgen Peter Rommedahl, borgmester og byfoged i Kalundborg 1800-1807, besluttede at arrestere både Mette Schøller og sønnen Johannes, der blev sat i hver sit arrestkammer i Det gamle Rådhus i Adelgade.

Det var Ejlert, der gjorde det

Hun forklarede yderligere, at Ejlert havde erkendt tyveriet af sengeklæderne.

Lagenerne havde han stjålet i købmand Kiers have. Til hans synderegister hørte også tyveriet af 10 rigsdaler i kobbermønter og en sparebøsse. Det havde han stjålet fra toldkasserer Herschends kontor.

I kammerråd og apoteker Winderslefs have i Lindegade stjal Ejler ifølge hans mor to hvidkålshoveder og lagde dem på hendes køkkenbord, så de kunne indgå i husholdningen, og det kom de også til.

 Ejlert forlod sit hjem, og hans mor mente, han ville til København, men han blev altså ikke fundet. Han skulle måske ikke have været så svær at genkende efter det signalement, der blev givet. Ifølge det var han ved bortrejsen iført blåt tøj med gule knapper, hvide strømper og sko. Han var lam på det højre ben, og havde hul i det venstre øre, hvor der var anbragt en sølvring med et rebslagerskilt. Ejlert, der var 24 år, var rebslagersvend og havde i en periode boet hjemme hos sin mor, indtil tyveriet blev opdaget.

Hans mor holdt gennem alle forhør fast ved, at hendes søn Johannes intet havde med tyverierne at gøre.

På et leje af stjålet sengetøj  

De stjålne sager blev lagt i en kiste i rådstuen, dog ikke kålhovederne, der var spist og mønterne, der var brugt.

En af dynerne og en pude blev udleveret til Mette Schøller til at ligge på i arresten.

Ved et retsmøde den 10. november blev det besluttet at rejse tiltale både mod hende og sønnen Johannes. Efter talrige vidneafhøringer strammedes nettet om Mette Schøller, og hun blev anset som medvider af tyverierne og hæler af tyvekosterne, og for det fik hun en dom på et års arbejde i Københavns Forbedringshus.

Johannes blev også dømt som medvider og hæler men fik en mildere dom end sin mor, nemlig fire måneders arbejde i forbedringshuset.

Mette Schøller kom aldrig til at afsone straffen, for hun døde i Kalundborg Arrest 7. marts 1802 i en alder af 65 år. Johannes udstod sin straf på fire måneder i forbedringshuset.

Sønnen Ejlert hørte man tilsyneladende aldrig mere noget til.