Dagplejere i Raklev markerede Dagplejens Dag med hjerter og nærvær

Dagplejens Dag bliver hvert år markeret den anden onsdag i maj med arrangementer og aktiviteter over hele landet.

Dagplejere i Raklev markerede Dagplejens Dag med hjerter og nærvær
I Kalundborg blev dagen blandt andet fejret i Raklev, hvor en gruppe børn og dagplejere onsdag formiddag var på tur med hjemmelavede hjerter til de mennesker, de mødte undervejs. Fotos: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Dagplejens Dag bliver hvert år markeret den anden onsdag i maj med arrangementer og aktiviteter over hele landet. Formålet med dagen er at synliggøre dagplejen overfor både myndigheder og offentlighed.

I Kalundborg blev dagen blandt andet fejret i Raklev, hvor en gruppe børn og dagplejere onsdag formiddag var på tur med hjemmelavede hjerter til de mennesker, de mødte undervejs.

På besøg på plejecenter og i Brugsen

Gruppen startede gåturen ved Nyrupskolen og fortsatte blandt andet til Plejecenter Raklev, hvor børnene delte hjerter ud til beboerne og fik en snak med de ældre. Turen sluttede ved Brugsen i Raklev, hvor børnene fik boller og juice, som var doneret af Brugsen.

Ifølge dagplejerne plejer markeringen normalt at byde på hal-aktiviteter, men i år havde man valgt en gåtur med fokus på nærvær og fællesskab.

Del