Croissanter med et vigtigt budskab til eleverne på NEG Kalundborg

Eleverne på NEG Kalundborg fik en lidt anderledes start på skoledagen, da de torsdag morgen blev mødt af repræsentanter fra 3F Kalundborg.

Croissanter med et vigtigt budskab til eleverne på NEG Kalundborg
Med friske croissanter i hænderne mødte 3F Kalundborg op på NEG Kalundborg for at sætte fokus på underbetaling. Privatfoto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Torsdag morgen fik eleverne på NEG Kalundborg en særligt start på skoledagen. De blev nemlig mødt af repræsentanter fra 3F Kalundborg.

Med friske croissanter i hænderne satte 3F Kalundborg fokus på et alvorligt emne: Unge, der bliver
underbetalt på deres arbejde.

Mange unge har et fritidsjob eller studiejob ved siden af skolen, men ved de egentlig, hvilken løn de
har krav på?

Med kampagnen Ung og underbetalt ønsker 3F at gøre unge mere opmærksomme på deres
rettigheder og hjælpe dem med at undgå at blive snydt i løn.

Besøget gav eleverne både en god morgenstart og lidt at tænke over, inden undervisningen gik i
gang.

Man kan læse mere her: www.3f.dk/ung-og-underbetalt

Del