Børn spiser gratis i efterårsferien på Det Mexicanske Bøfhus

Senere på måneden inviterer restauranten til middag i mørke i anledning af Halloween.

Børn spiser gratis i efterårsferien på Det Mexicanske Bøfhus
Det Mexicanske Bøfhus i Kalundborg tilbyder gratis mad til børn i efterårsferien.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det Mexicanske Bøfhus i Kalundborg tilbyder gratis mad til børn i efterårsferien. Senere på måneden inviterer restauranten til middag i mørke i anledning af Halloween.

Børnefamilier kan fra den 9. til og med den 18. oktober spise ude på Det Mexicanske Bøfhus i Kalundborg med lidt ekstra luft i budgettet. I perioden kan børn op til 12 år spise gratis fra børnemenuen, når de er i følge med en betalende voksen.

Tilbuddet gælder for op til to børn pr. betalende voksen, og børnene kan frit vælge en ret fra børnemenuen.

Sülle Gövercin fra Det Mexicanske Bøfhus ønsker med tilbuddet at give flere familier mulighed for at nyde et måltid ude, uden at det behøver at koste en formue. Efterårsferien er en tid, hvor mange familier har lidt ekstra tid sammen, og det vil han gerne skabe rammer for på restauranten.

Middag i mørke til Halloween

Fredag den 30. og lørdag den 31. oktober slukker restauranten lyset og inviterer til ‘Dining in the Dark’. Her kan gæsterne opleve en middag i en mørklagt restaurant, der er pyntet op til Halloween.

Arrangementet blev også holdt sidste år, hvor både par, børnefamilier og selskaber deltog.

”Vi gjorde det samme sidste år, og det var en stor succes. Det handler jo om at gøre noget andet end det, man plejer en gang imellem. Sidste år var det både par, børnefamilier og selskaber, der kom ind og fik en anden oplevelse,” fortæller Sülle Gövercin.

Han forklarer, at mørket giver sanserne en anden rolle under måltidet: ”Når du ikke kan se maden, skærpes dine andre sanser – duft, smag og lyd bliver pludselig meget mere intense. Restauranten vil være mørklagt og stemningsfuldt pyntet op til Halloween.”

Det almindelige menukort gælder

Gæsterne kan bestille fra restaurantens almindelige menukort med blandt andet bøffer og mexicanske specialiteter.

”Vores personale vil guide gæsterne sikkert gennem oplevelsen og sørge for, at alle nyder aftenen – selv i mørket,” siger restaurantejeren.

Bord til Dining in the Dark kan reserveres via Det Mexicanske Bøfhus’ hjemmeside.

Del